Statsmanden der afskyede visioner

Nekrolog. Som ung mand kæmpede han på Østfronten. Som tysk kansler bekæmpede han RAF og advarede mod radikale ideer. Helmut Schmidt er død.

Tidligere forbundskansler Helmut Schmidt er død.       Foto: Odd Andersen Fold sammen
Læs mere

Han styrede Tyskland gennem halvfjerdsernes økonomiske krise. Han bekæmpede Rote Armee Fraktion. Og indtil det sidste holdt han fast i sine elskede cigaretter, som han nød lidenskabeligt og uden undskyldninger.

Tirsdag afgik den tyske eks-kansler og overbeviste socialdemokrat Helmut Schmidt ved døden efter kort tids sygdom. Han blev 96 år.

Med Helmut Schmidt forsvinder en stor tysk statsmand, der lod sine personlige erfaringer under nazismen være styrende for sit politiske engagement.

»Vi kom fra krigen, vi har oplevet meget elendighed og lort i krigen, og vi var alle fast besluttet på at bidrage til, at de grusomme ting aldrig skulle gentage sig i Tyskland igen. Det var den egentlige drivkraft«, sagde Schmidt om sin politiske mission i et interview med Die Welt i 2008.

Visioner skal behandles

Under sin otteårige periode (1974-1982) som kansler forsøgte Schmidt at håndtere tidens dramatiske udfordringer af den vesttyske demokrati med en kølig fornuft. I Tyskland blev Schmidt kendt for sin pragmatiske skepsis over for utopiske forestillinger på begge sider af det politiske spektrum. »Har man visioner, bør man gå til lægen«, lød et af Helmut Schmidts mest berømte citater.

Da han i 1974 afløste partifællen Willy Brandt som kansler, var det koldkrigsramte Tyskland delt i spørgsmålet om Vesttysklands forhold til USA og NATO. Helmut Schmidt valgte at knytte Tyskland til Vesten og accepterede opstillingen af NATO-raketter på tysk jord, men appellerede samtidig til forhandlinger om nedrustning med Sovjetunionen.

Han styrede Tyskland gennem oliekrisen og kom i clinch med den radikale del af den tyske venstrefløj, da Rote Armee Fraktion i efteråret 1977 for alvor optrappede sine terrorkampagner mod den tyske stat. Schmidt tog det hårde standpunkt og nægtede med folkelig opbakning at forhandle med terroristerne. Siden udtrykte han dog dyb sorg over sin manglende evne til at redde det myrdede RAF-gidsel, Hanns Martin Schleyer.

Belgisk fangelejr

Schmidts skepsis over for radikale politiske ideer var forståelig. Som ung mand havde han oplevet det Tredje Riges destruktive vanvid på egen hånd. Som 19-årig blev han rekrutteret til luftforsvaret af Bremen. I løbet af krigen blev han forfremmet til løjtnant, deltog i kampe på øst- og vestfronten og kom i problemer efter kritiske bemærkninger om Hermann Göring. Selv fastholdt Schmidt, at han aldrig havde sympati for den nazistiske sag.

I april 1946 endte den unge officer i britisk krigsfangenskab og blev sendt til en fangelejr i Belgien. Det var under påvirkning fra en medfange, at Schmidt efter krigen meldte sig ind i det tyske socialdemokrati. Med tiden blev han borgmester i fødebyen Hamburg og steg derfra til tops i SPD. Under Willy Brandt tjente han både som forsvars-, økonomi- og finansminister.

Erfaringerne fra verdenskrigen overbeviste Schmidt om nødvendigheden af at opretholde den europæiske fred gennem samarbejde og integration mellem tidligere fjender. Sammen med den franske præsident Valéry Giscard d’Estaing bidrog Schmidt som kansler afgørende til forbedringen af de fransk-tyske relationer i efterkrigstiden.

Siden 1983 var Schmidt medudgiver af den tyske ugeavis Die Zeit, hvor han til det sidste bidrog med syrlige kommentarer til forbundsrepublikkens politiske udvikling.

Han vil blive husket som en af efterkrigstidens største tyske politikere, der levede op til statsmandens fornemste opgave: at tage svære beslutninger, når situationen kræver det.