Stålets engagerede formgiver og fortaler

70 år. Tarras Wanheim har dannet international skole som professor i mekanisk teknologi og ikke mindst været til stor inspiration for mange kuld civilingeniørstuderende.

Tarras Wanheim kom til Danmark fra Sverige som 12-årig. Den skånske dialekt følger stadig med. Fold sammen
Læs mere
Foto: Scanpix

Med to verdenspatenter, 90 internationalt publicerede, videnskabelige artikler, en række priser og to ridderordener i livsbagagen gik Tarras Wanheim i 2005 af som professor på Danmarks Tekniske Universitet (DTU).

Tarras Wanheim, der i morgen fylder 70 år, kan se tilbage på en 40 år lang karriere, hvor han bl.a. har dannet skole verden over for forskningen inden for friktion og smøring i metalbearbejdningsprocesser.

Han flyttede som 12-årig fra Sverige til Danmark efter sin fars død, begyndte i 1957 som maskiningeniørstuderende, og blev efter sit afgangsprojekt tilbudt et licentiatstipendium.

I 1969 forsvarede han sin banebrydende afhandling »Friktion ved høje fladetryk«, der fik stor international opmærksomhed, og blev kort efter udnævnt til professor i mekanisk teknologi. Men udover et sjældent imponerende cv, der også tæller en lang række tillidsposter i både nationale og internationale råd og foreninger, har hans optræden i auditoriet gjort et lige så stort indtryk på de mange civilingeniørstuderende, som han gennem årene har pøset viden på.

»Stålet flyder. Vi giver det form,« sagde Tarras Wanheim med skånsk dialekt, mens han tegnede kæmpestore billeder på tavlen.

Han kunne med sit brændende engagement ikke undgå at tænde de studerende, og i løbet af sine 40 år på DTU har han fungeret som vejleder for utallige civilingeniørstuderende i deres afgangsprojekter.

Væk fra DTU er det til gengæld den traditionelle jazz og dixieland, der får lov til at stjæle af den kostbare tid. Med trommestikker i hænderne har han haft glæden af at spille sammen med adskillige gode orkestre, når han da ikke lige har været travlt optaget af forelæsning, bestyrelsesmøde eller projektledelse.