Smeden, der blev læge

Henrik Rindom er en af landets fremmeste misbrugseksperter. Han er uddannet smed, men skiftede bane og blev cand.med. og speciallæge i psykiatri.

Henrik Rindom mener, at hash bør legaliseres, så den bliver mere ren. Foto: Claus Bech Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der er ikke mange debatter om misbrug, hvad enten det drejer sig om stoffer eller alkohol, hvor overlæge og psykiater Henrik Rindom ikke på et eller andet tidspunkt kommer på banen som ekspertkilde.

I mere end 20 år har han beskæftiget sig med behandling af misbrugere. Enten som overlæge på forskellige institutioner, som rådgiver for Justitsministeriet og Sundhedsstyrelsen, som underviser og foredragsholder eller konsulent på særlige behandlingstilbud som f.eks. Reden og Gaderummet.

Behandlingshjem for narkomaner risikerer lukning

Hans rolige og saglige måde at argumentere på skaber respekt, men hans synspunkter kan også provokere og vække modstand. Det sidste skete, da han for et par år siden støttede overborgmester Frank Jensens forslag om et forsøg med at legalisere hash, sådan som man har gjort visse steder i USA. Rindoms argument var, at det ville minimere kriminaliteten, sikre renere stoffer og ikke få flere til at bruge hash. Hans synspunkt mødte modstand hos flere politikere og kolleger. F.eks. mente Merete Nordentoft, professor på Københavns Universitet, at et forbud får unge til at tøve med at bruge hash. »Vi ved fra talrige undersøgelser, at udbredelsen af hash begrænses af, at det er besværligt at skaffe,« sagde hun til Berlingske.

Henrik Rindom mener, at mange år med forbud og massiv politi-indsats for at håndhæve forbuddet ikke har virket, og at hash og andre stoffer skaber så stor lidelse for mange mennesker, at man er nødt til at prøve noget nyt. Her peger han på legalisering af hash kombineret med rådgivning og ikke mindst kontrol af kvaliteten af hash, så man undgår stoffet THC, som kan give brugerne psykoser.

Stigende antal danskere forgiftes af stærk hash

Henrik Rindoms far var læge, men han selv gik – i første omgang – i en helt anden retning. Efter realeksamen blev han udlært smed og maskinarbejder og arbejdede et par år som servicemontør på Eternit Fabrikken i Aalborg. Sideløbende tog han – trods svær ordblindhed – studentereksamen på kursus og læste derefter medicin på Aarhus Universitet og blev cand.med. i 1982 og speciallæge i psykiatri i 1995.

Uffe Elbæk vil drøfte legalisering af hårde stoffer

På grund af sit håndværksmæssige håndelag havde Henrik Rindom forestillet sig, at han skulle være ortopædkirurg, men i sin turnus arbejdede han på et alkoholambulatorium, hvilket gjorde stort indtryk på den unge læge. Han kunne ikke begribe, hvordan et rusmiddel kunne få mennesker til at opgive ægteskab, børn og hjem.

»Jeg sad der med al min viden og min hjælp, men de fortsatte med at drikke. Det er ufatteligt, at alkohol kan få mennesker til at sige deres job op, forlade kone og børn og flytte fra boligen. At de er villige til at afskrive alt, hvad de har kært, for at kunne sidde og drikke,« har han sagt i et interview, hvor han også forklarede, at årsagen til misbrug skal findes i menneskets biologi, nærmere betegnet hjernens belønningscenter.

Henrik Rindom har som læge foretrukket at være tæt på patienterne frem for at beskæftige sig med administration, hvilket kolleger har sagt, heller ikke er hans stærke side. Han er derimod eminent til at have kontakt med patienterne, misbrugerne. Selv siger han, at han er afhængig af at gøre, hvad der står i hans magt for at føre misbrugere tilbage på et spor, som fører til en værdig fremtid.