Sådan blev farverige Jytte Abildstrøm folkeeje

I sit lange teaterliv har Jytte Abildstrøm utrætteligt troet på fantasi, skæg og ballade og trøstende ord. 25. marts fylder hun 80 år.

Arkivfoto: Claus Bech Fold sammen
Læs mere
Foto: Claus Bech

Der er to teatre i København, som er opkaldt efter de markante teaterkvinder, der har skabt dem. Det ene er Betty Nansen Teatret. Det andet er Jytte Abildstrøms Teater, som stadig er navnet på Riddersalen ude på Frederiksberg. For skønt Jytte Abildstrøm for et par år siden takkede af som kunstnerisk leder af det magiske rige, hun selv havde skabt, svæver hendes ånd i højeste grad over vandene.

Det er hendes trosbekendelse til den kunst, som hylder fantasien, den opløftende humor, mennesket, naturen og livet, som stadig hersker. Et refugium, hvor livets fortrædeligheder og hårde ord aldrig har fået lov til at regere, og hvor man gennem alle årene har spillet teater under mottoet »Som man råber i skoven, får man ansvar«. Med sit børneteater, som med jævne mellemrum også har henvendt sig til de voksne børn, har dynamoen og tornadoen Jytte Abildstrøm utrætteligt forfulgt sine ideer med ligesindede mennesker og dukker, hvad enten det var i Riddersalen eller på turneer rundt i hele landet.

Læs også: Sådan holder kendisserne jul

Via Studenterrevyen blev den skægge, langlemmede pige med den barokke humor – de der underfundige øjne med de viftende øjebryn, der hele tiden byder legesygt op til dans – hurtigt shanghajet til den professionelle revyscene med gennembrud i Helsingørrevyen. Men det var en rejse til London i 1962, der åbnede hendes øjne op for det dukketeater, der ændrede hendes liv. Hun købte ti bøger om Østens teatertraditioner, lavede de første hånddukker selv og begyndte med at spille hjemme i sin egen stue.

Fra 1964 var Jytte Abildstrøms Børneteater en kendsgerning. Tre år senere gik hun også om bord i voksenrevyerne og fik ikke mindst succes med »Kameldamen« i selskab med Jesper Klein på Bristol. Succesen blev overflyttet til Riddersalen, og her skulle hun blive resten af sin teatertilværelse. Og hun kom godt fra start: Succesen med parodikomedien »Svend, Knud og Valdemar« var nærmest hysterisk.

Læs også: Alternativ ildsjæl får Bikubens Hæderspris

At hun ved siden af sin teatergerning blev folkeeje og national helligdom som den lårkorte, enlige mor til »Sonja fra Saxogade«, Norma med franskbrødsfrisuren, og førte sin fantasileg med ind i børnefjernsynets »Tylleføllebølleby« op gennem 1970erne styrkede blot hendes teater. Og en ny generation lærte hende at kende som filmmagerne Wikke og Rasmussens eventyroptimisitiske »Flyvende farmor« i filmen af samme navn.

Fra sit økologiske bofællesskab ved Roskilde henter Jytte Abildstrøm – stadig ligeså farverig udenpå som indeni – fortsat sin næring i naturen, musikken, de gode fortællinger, billeder og familien – herunder sønnen Peter Mygind, som hun også har optrådt med ved mange lejligheder. Med og uden sav! Men heldigvis vender hun tilbage til sit teater, når hun sammen med sin tro Sancho Panza, Daimi Gentle, fejrer 150 års fødselsdag to aftener sidste i april med stort og småt fra et langt teaterliv.

Læs også: Hun sætter sin hat som hun vil

Kedeligt? Det behøver man ikke være bange for, det bliver.