Ring til Troels II Munk

Troels II Munk har haft en flot karriere som skuespiller, selv om han blev det ved et tilfælde.

Troels II Munk spiller for tiden med i "1984" På Betty Nansen. Foto: Ulrik Jantzen Fold sammen
Læs mere

Er han dansk teaters svar på ambulancetjenesten? Det er lige før, man tror det. I hvert fald har skuespilleren Troels II Munk et par gange reddet store teaterforestillinger, der havde måttet bide i græsset, hvis ikke han var trådt til. 19. oktober fylder han 70 år.

Han overtog for eksempel rollen som Big Daddy i Det kongelige Teaters Tennessee Williams-drama »Kat på et varmt bliktag« efter at både Jørgen Reenberg og Henning Jensen havde måttet melde forfald for nogle sæsoner siden.

»Jeg er altid så bange for at komme til at fortryde et ’nej’. Derfor siger jeg altid ja,« sagde han i den forbindelse til Berlingske. Det blev også et ja, da Henning Moritzen måtte udgå af Betty Nansen Teatrets succes »København«. Munk trådte til og lærte sig kæmperollen som Niels Bohr på rekordtid, otte dage. Og fik oven i købet succes på det. Hvordan han holdt styr på de mange replikker om absorptionshastighed, etik og partikel-mekanik, er en gåde.

Men det betyder jo ikke, at han kun har haft roller, hvor han har skullet erstatte andre. Han er en flittig og benyttet skuespiller, der med sin karakteristiske fysiognomi – de buskede øjenbryn, der hæver og sænker sig, den tætte skikkelse – har haft masser af opgaver på stort set alle landets teatre i et væld af roller, selv om han ofte er sat til at forvalte det koleriske, det vulgære eller det joviale.

Han har spillet mange dumme svin – ofte i en kombination mellem det snu og det brutale. Andre gange kølige og autoritative myndighedspersoner.

Han har holdt sig flot i gang, ikke mindst med tanke på, at han overhovedet ikke er uddannet skuespiller. Ganske vist er han fra Statens Teaterskole i 1974, men drengen fra akademikerhjemmet var oprindeligt instruktør. Han kunne ikke få arbejde, så i stedet kørte han taxa. Indtil børneteatret Det lille Teater havde brug for en skuespiller.

Begge hverv, skuespillerens og instruktørens, fik han mulighed for at forfølge på Odense Teater, hvor han faktisk også startede med at lyndublere. Han var knyttet til den fynske landsdelsscene fra nogle sæsoner i midten af 1970erne, men har derefter været en benyttet freelancer.

»Jeg har aldrig haft chancen for at vælge mellem fem tilbud, men taget, hvad der er dukket op. Sådan er det for os skuespillere, der ikke tilhører gruppen af førstevælgere,« har han sagt, og dermed ligner hans situation de fleste kollegers.

Fagligt aktiv har han også været, for han var formand for Dansk Skuespillerforbund 1991-95. Og han har oversat en del teaterstykker, ligesom det også bliver til en revytekst ind imellem. Navnet? Det skyldes ikke fine fornemmelser, blot en praktisk foranstaltning. Der var allerede en 20 år ældre, hæderkronet kollega ved navn Troels Munk, da fødselaren var nyuddannet skuespiller.