Rationel - aldrig folkelig

Tidligere udenrigsminister Ove Guldberg er død, 89 år. Han var minister for Baunsgaard og for Hartling.

Ove Guldberg, billedet er fra 1985, var tidligt en ivrig europæer og tilhænger af en fælles mønt. Han boede i mange år i Irland og Spanien inden han tog hjem til Bornholm. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Ove Guldberg betegnede en gang sig selv som en »underlig fugl« i det danske, politiske liv, og sandt er det, at han ikke hørte til dusin-politikernes rækker. Han var da også kun medlem af Folketinget i tretten år, men nåede i den periode at indtage to ministerposter i to regeringer - som Minister for Offentlige Arbejder i Baunsgaards VKR-regering 1968-71 og som udenrigsminister i Hartlings smalle Venstre-regering 1973-75.

Faderen var dommerfuldmægtig i Nysted, da Ove Guldberg blev født, selv valgte han efter sin studentereksamen i Roskilde ingeniørstudiet. Han blev cand.polyt. i 1942, men én eksamen var ikke nok for det bredt engagerede og videbegærlige menneske, og i 1949 kunne han føje et cand.jur. til sin akademiske ballast.

Den faglige karriere gik over stillinger i offentligt som privat regi til direktørhvervet i Dansk Ingeniørforening i 1952-65 og i Foreningen af Rådgivende Ingeniører 1965-68. 1957-68 var han tillige direktør for A/S Dansk Ingeniørforenings Hus A/S, som han selv var med til at rejse.

Ove Guldberg var oprindeligt konservativ - en af de, der fulgte John Christmas Møller i enegangen om Sydslesvig - men vendte sig siden til Venstre, der i 1964 - fra Nykøbing Sj. - valgte ham ind i Folketinget. Med sin skarpe intelligens, sit ivrige engagement og sin betydelige arbejdskapacitet placerede han sig centralt i partiet, men han blev aldrig politiker i ordets gængse forstand. Dertil var han for meget teknokrat og stringent ide- og sagsorienteret, og fornemmelsen for, hvordan det politiske græs groede, lå ham fjern. Folkelighed eksisterede ikke i hans ordbog - i hvert fald ikke som en betydningsfuld politisk egenskab. Det var ham uforståeligt, at andre ikke altid indså selvfølgeligheden i den rationelle fornuft, han analyserede sig frem til - og siges skal det da også, at han ikke altid fremstillede sine mærkesager med lysende klarhed. Ikke fordi klarheden ikke var til stede - men han havde svært ved at acceptere, at andre ikke tænkte så hurtigt som han, og derfor var vejen fra præmisser til konklusion ofte kort. Med sin næsten rastløse energi og sine hurtige tankespring havde han svært ved at spilde tid på at forklare de for ham at se indlysende mellemregninger.

Han faldt ved folketingsvalget i 1977 og genopstillede ikke. Han havde da sideløbende med sit folketingsmandat været medlem af Europa-Parlamentet i fire år - de sidste to som vicepræsident. Interessen for europæiske og internationale spørgsmål var livslang, og også efter at han indstillede sit parlamentariske virke, opretholdt han engagementet, bl.a. som formand for Den Danske Komité for en Europæisk Union 1985-88.

Han havde allerede ved Danmarks indtræden i EF i 1972 været blandt de første til at tale for et snævert valutasamarbejde og en fælles mønt - på et tidspunkt, hvor selv Venstres eurokrater anså tanken for urealistisk, hvor ønskelig den end måtte være.

Få år efter sin udtræden af Folketinget flyttede han til udlandet - en tid delte han og hans hustru Else året mellem Spanien og Irland, hvor den ene af sønnerne var diplomat, siden blev Spanien det faste omdrejningspunkt for et virke, der aldrig blev passivt og uengageret. Han kæmpede bl.a. indædt en lang kamp for større retfærdighed for danske i udlandet, både hvad angår stemmeret og skatteregler. I den forbindelse stiftede han Borgerretskomiteen af 5. juni 1994 - i en alder af 76. Efter en maratondyst tabte han sin skattesag: der skal betales dansk skat af pensionen fra folketinget selv om modtageren boede i Spanien.

Gennem de mange år i udlandet opretholdt Ove Guldberg en nær kontakt til Danmark, og sommerhuset på Bornholm var den elskede sommeradresse. Da hans hustru - som han fejrede diamantbryllup med i 2002 - blev alvorligt syg, flyttede ægteparret i januar 2003 da også til Neksø, hvor Ove Guldberg trofast plejede sin Else frem til hendes død i september 2005.

Ove Guldberg boede til det sidste i sin lejlighed i Nexø.

Ove Guldberg blev født 2. december 1918, han døde 28. februar 2008.