Provinsens stemme

Jens Smærup Sørensen skriver moderne om det umoderne og det måske umoderne. 30. maj fylder han 70 år.

Foto: Henning Bagger Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»Der er med det nye årtusind en meget klar bevidsthed om, at den moderne verden for alvor er vores virkelighed, og at de sidste spor af den gamle verden er væk. Der findes stadig steder i verden, hvor den førmoderne kultur lever, men jeg tror, at vi alle oplever, at det kun er et spørgsmål om kort tid, før den forsvinder.«

Sådan sagde Jens Smærup Sørensen i Berlingske i 2007 i anledning af hans dengang helt nye udgivelse »Mærkedage«, hvor meget skal fejres:

En konfirmation i 1934, et sølvbryllup i 1967 og en 60-årsdag i 2003 – alt sammen i Staun Forsamlingshus, i den provins, altså, hvor de spor af den gamle verden stadig findes, som Jens Smærup Sørensen gerne skriver om, og som han skrev overbevisende godt om i netop »Mærkedage«. Så godt, faktisk, at bogen ikke bare blev så god, som den blev, men så den også blev et sent bredt gennembrud for en altid fortrinlig forfatter, der debuterede helt tilbage i 1971 med digtsamlingen »Udvikling til fremtiden«.

Jens Smærup Sørensen, der fylder 70 år 30. maj, blev født i Staun, der ligger ved Nibe, og han voksede op på en gård og blev student fra Aalborg Katedralskole i 1965.

Senere studerede han dansk ved Aarhus Universitet, hvorfra han blev cand.phil. samme år som debuten, og Luxembourg har han også nået at bo i, i temmelig mange år endda, men han vendte tilbage til det jyske, dog ikke Nibe, men limfjordsøen Mors.

Men det er heller ikke det afgørende, litterært set, om det nu lige var det ene eller det andet sted. Det afgørende er – igen – at provinsen fylder i Jens Smærup Sørensens forfatterskab, der i øvrigt på ingen måde kan kaldes provinsielt i ordets nedsættende betydning, tværtimod. For han skriver moderne om det umoderne og det måske umoderne.

I en af hans nyeste bøger, romanen »Hjertet slår og slår« fra 2012, tager en aldrende historieprofessor hjem til fjorden i Himmerland for at se sin gamle far dø, og så kommer andre medlemmer af slægten, og så har vi balladen. Om Jens Smærup Sørensens seneste roman, »Feriedage«, skrev Berlingskes anmelder Jørgen Johansen blandt andet:

»Ved siden af selve fænomenet feriebørn er nogle af de epoke-typiske træk i romanen for eksempel en udstykning af landbrugsjord til parcelhusgrunde, traktoren, der forårsager den gammeldags bondes død – symbolikken er ikke til at tage fejl af – og ikke mindst den nye mobilitet, som bliver en slags rød tråd i romanen, med fortællerens erhvervsskift fra landmand til præst og siden brugtbilshandler!« Der var den igen, provinsen!

I løbet af sin lange, fornemme forfatterkarriere har Jens Smærup Sørensen også været husdramatiker ved Aarhus Teater. Han har siddet i Statens Kunstfonds tremands-udvalg og var i mange år medlem af forlaget Arenas bestyrelse, og han er tillige medlem af Det Danske Akademi.