Prins Richard er død: Han var Kongehusets mandfolk

Prinsesse Benediktes mand, prins Richard, døde pludseligt på slottet i Berleburg mandag aften.

Prins Richard af Berleburg. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jørgen Jessen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Kongehuset meddeler, at Hans Højhed Prins Richard pludselig afgik ved døden på slottet i Berleburg mandag aften, 82 år gammel.

Hans hustru, prinsesse Benedikte, opholdt sig i Danmark og rejste hjem til Berleburg tirsdag morgen.

Den danske prinsesse Benedikte og den tyske prins blev gift i 1968 og bosatte sig på Schloss Berleburg nær Kassel i delstaten Nordrhein-Westphalen, hvor der var rigeligt med praktisk arbejde at udføre.

Til slottet hørte 15.000 hektar skov, og den forstuddannede prins var dybt engageret i driften. Ikke så meget inde på regnskabskontoret som ude i den vilde natur, hvor han iført gummistøvler og dertil hørende praktisk tøj helst tilbragte dagene. Driften af ejendommen, der er Tysklands femtestørste skovareal, er for længst gået videre til sønnen, prins Gustav.

»Han er et friluftsmenneske og mest lykkelig, når han går rundt i sine skove i gummistøvler og gamle klude. Når han står i en norsk elv og slås med en 16 kg laks, eller når han sidder ved stambordet på det lokale værtshus og diskuterer med vennerne,« skrev Berlingske, da prins Richard fyldte 50 år. Og sådan huskes han af sine mange danske venner.

»Kongehusets mandfolk« blev han kaldt, prinsen, der foretrak gummistøvler for laksko og arbejdet i skoven frem for gallamiddage på kongelige danske marmorgulve med, hvad det førte med sig af omklædning til fint tøj og høflig konversation. En svigersøn efter kong Frederik IXs hoved, og derfor var det med åbenlys tilfredshed, at Kongen og prins Richards gudmor, dronnning Ingrid, 3. februar 1968 overlod den flotte, lyshårede tyske prins til deres mellemste datter, prinsesse Benedikte.

Prins Richard, som var dronning Ingrids gudsøn, mødte prinsesse Benedikte ved den daværende hollandske tronfølger Beatrix´ bryllup med prins Claus i 1966.

Som søn af dronning Ingrids barndomsveninde, den svenskfødte fyrstinde Margaretha og fyrst Gustav Albrecht, tilhørte prins Richard en af Tysklands ældste fyrsteslægter med aner tilbage til det 11. århundrede. Fyrstetitlen gik han aldrig op i. For ham gjaldt det driften af godset Berleburg og dets vidtstrakte skove i delstaten Westphalen. Lokalpolitik interesserede ham også, og han stillede et par gange for CDU, uden dog at blive valgt.

Prins Richards far faldt ved østfronten under Anden Verdenskrig, hvorfor familien umiddelbart efter krigen flygtede til moderens hjemland Sverige, hvor prins Richard tog studentereksamen. Han var uddannet forstmand – også i Sverige – og ansås for særdeles kyndig i såvel skov- som vildtpleje. Et etisk betinget engagement, som jægeren prins Richard også udstrakte til sin anden passion, lystfiskeriet. »Man skal bære sig ordentligt ad«, sagde han og lod handling følge ord med aktive protektioner for Dansk Laksefond og Dansk Retrieverklub.

Fiskekammerater berømte ham som en »fabelagtig og ihærdig« fluefisker. Især interesserede han sig for bevarelsen af vildlaksbestanden i de nordatlantiske farvande. I fortørnelse over, hvad han anså for rovdrift på laksen i de norske elve, forlagde han for nogle år siden fiskeriet til Island og tog mange danske lystfiskere med sig.

For vred kunne den ellers humorfyldte prins Richard også blive. Især når mennesker handlede ilde med naturen. Og meget højrøstet, men hurtigt god igen, fortalte en nær ven.

For godt ti år siden var prins Richard alvorligt ramt af hudkræft, og kort efter fik han tillige en ondartet knude i det ene lår. Men sygdommen blev overvundet, og prinsen kunne atter gå i sine vidtstrakte skove blandt vildsvin og kronhjorte.

Foruden sin hustru, prinsesse Benedikte, efterlader prins Richard foruden sønnen, døtrene prinsesse Alexandra og prinsesse Nathalie samt børnebørn og svigerbørn.