Præsident med et poetisk anslag

Michael D. Higgins er noget så usædvanligt som præsident i Irland og forfatter til flere digtsamlinger.

Foto: PETER MUHLY
Læs mere
Fold sammen

Det er ikke så ofte, at politikere samtidig er udøvende kunstnere. Her i Danmark har tidligere minister og folketingsmedlem Manu Sareen udgivet flere børnebøger, Hans Jørgen Lembourn huskes formentlig mere som forfatter til en række roste romaner, men var i en årrække konservativt folketingsmedlem, og Julius Bomholt skrev både skuespil, digte og romaner, omend han nok mest er kendt som landets første kulturminister.

I udlandet er Mario Vargas Llosa, nobelprismodtager i litteratur og præsidentkandidat i Peru i 1990, vel den mest prominent politikere med digterpen. Og så er der Michael D. Higgins, nuværende præsident i Irland – og poet.

Forfatterskabet først. Higgins har fået udgivet fire digtsamlinger, den seneste er »New and Selected Poems« fra 2011, og den fik harske ord med på vejen.

Den irske litteraturprofessor, kritiker og forfatter Kevin Kiely kaldte bogen for »halt, uaktuel og opstyltet« og mente, at Higgins med rimelighed efter denne omgang »kan beskyldes for forbrydelser mod litteraturen«. For lissom at sætte trumf på fulgte han sin kritik op ved i et radiointerview at bemærke, at Irland »ønsker ikke at få et ry som et land med dårlige bankfolk og dårlige digtere« – en tydelig reference til det ofte kritiserede irske banksystem og Irlands tradition for at føde store poeter.

Krasserierne fra Kiely førte til en mindre polemik i irske medier, hvor en af nationens store nulevende poeter, Paul Durcan, tog Higgins i forsvar og udtalte om ham, at han er »forpligtet til poesiens ånd, og den ånd er uadskillelig fra hans verdslige livssyn og hans politiske ståsted, der har rødder i en vision om radikal socialisme og den menneskelige ånds værdighed«.

Om Michael D. Higgins vil omtale sig selv som radikal socialist er uvist, men han hører til på de venstrevendte bakker i det irske landskab. I Danmark ville han nok blive betegnet som venstrefløjs-socialdemokrat, og han har som politiker til stadighed været optaget af, at samfundet skal tage sig af sine svageste. Det var det, der drev ham ind i politik, godt skubbet på vej af en opvækst under fattige kår, hvor han selv kun fik chancen for en universitetsuddannelse på grund af et lån fra en velvillig bekendt.

Som en del af Irlands politiske liv i mere end en menneskealder var han i 2011 en oplagt mand for de irske socialdemokrater, da de skulle nominere en præsidentkandidat.

Parlamentsmedlem i godt 25 år, herunder knap tre år som kulturminister, samt et tungebånd, der er godt skåret, sikrede ham valget med over en million stemmer, det højeste antal nogen irsk politiker har fået. Deler forfatteren Higgins vandene, så er politikeren Higgins yderst populær.

 

Posten som præsident i Irland er mestendels af ceremoniel karakter. Higgins gør sig hovedsagelig i at repræsentere sit land ved formelle lejligheder, som da han eksempelvis som den første irske præsident i 2014 aflagde et officielt statsbesøg hos den britiske dronning.

Den poetiske side af præsidenten har offentligheden kun hørt noget til en enkelt gang siden valget til den høje post. Sidste år offentliggjorde han »The Prophets are Weeping«, et digt inspireret af flygtningene på flugt fra krigene i Irak og Syrien.