Poul Nyrup Rasmussen – arbejderdrengen der kæmpede mod sit image

Poul Nyrup Rasmussen greb magten, da den bød sig til. Folkelig blev han aldrig

Forhenværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen fylder 75. Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen

Opkomling er betegnelsen, som Poul Nyrup Rasmussen bruger om sig selv.

Hans far var arbejdsmand, og hans mor var rengøringsassistent. Han blev student fra Esbjerg Statsskole i 1962 og cand.polit. fra Københavns Universitet i 1971, hvor han blev ansat som funktionær i LO.

Født og opvokset i Esbjerg ser den forhenværende statsminister udtalte ligheder mellem sig selv og byen, der til tider har været præget en anarkistisk foretagsomhed, men som med dreven vilje gjorde krav på titlen som Danmarks femtestørste by.

Forandring kræver, at nogen tager handling, og i sit politiske virke klatrede Poul Nyrup Rasmussen så langt op i hierarkiet, at han i 1992 kun var en armslængde væk fra formandsposten i Socialdemokratiet.

Han rakte ud og tog den fra Svend Auken i det, der blev det store formandsopgør i 90erne. Kravet om forandring, skriver Poul Nyrup Rasmussen i sin biografi »Rødder«, skal bæres frem »på ordentlige menneskelige betingelser«.

Omstændighederne omkring formandsopgøret var imidlertid ikke uden stridspunkter, som historikeren Søren Mørch sammenligner med en scene fra »Dantes Inferno«, hvor Judas, Brutus og Cassius pines i skærsilden for deres forræderi.

Men Nyrup Rasmussen havde opbakningen. Baglandet havde mistet tilliden til, at Svend Auken kunne sikre samarbejdspartnerne de eftertragtede ministerposter, og den radikale Niels Helveg Petersen, Svend Aukens nære ven og gudfar til et af Aukens børn, fæstnede lid til, at Poul Nyrup Rasmussen var den rette til at stå i spidsen for partiet.

Da Poul Nyrup Rasmussen blev formand for Socialdemokratiet var det på mange måder et brud med klassiske socialdemokratiske appendikser. Det nye tankegods bød på større råderum for private virksomheder og målsætninger om at balancere statsregnskaber, der tidligere har været rubriceret som borgerlige endemål.

Gang i 90erne

Noget virkede. I årene der fulgte Poul Nyrup Rasmussens statsministerembede, kom der gang i beskæftigelsen, og lune vinde prægede de diplomatiske forhold til omverdenen.

Poul Nyrup Rasmussen var blandt partifæller og i oppositionen kendt som en mand, der forstod at lave aftale, alle kunne leve med. Men blandt befolkningen vandt esbjergenseren aldrig for alvor indpas. Rigtig populær blev han aldrig som statsminister fra 1992 til 2002.

Fokus på hjertesager blev til tider sløret, som da en notorisk lidt for lille cykelhjelm stjal opmærksomheden fra et cykelløb, der skulle skabe bevidsthed om modstanden mod franske atomprøvesprængninger. Budskaber gik tabt i befolkningens manglende forståelse for, hvad han egentlig stod for, og hvordan han adskilte sig politisk fra sin forgænger Svend Auken.

I dag arbejder Poul Nyrup Rasmussen med Det Sociale Netværk, som han stiftede i 2009, der kæmper for at forbedre forholdene for psykisk sårbare – en mærkesag for den forhenværende statsminister, som selv har kendt sårbarheden på tætteste hold, da hans datter tog sit eget liv i 1993.

Arbejdet med mærkesagen kommer han til at sætte fokus på ved årets Folkemøde på Bornholm 15. juni. Samme dag fylder Poul Nyrup Rasmussen 75.