Populær på hverdagen

Kirsten Thorup rammer læserne med sine bøger, hvor dansk hverdag er genkendelig.

08NAVKIRSTEN-THORUP-151115.jpg
I Kirsten Thorups kan man følge de menneskelige konsekvenser af forandringerne fra klasse­samfund til masse­samfund. Foto: Sofie Amalie Klougart
Læs mere
Fold sammen

Forfatteren Kirsten Thorup har gennem et halvt hundrede år etableret sig som en af sin generations fornemste stilister samtidig med, at hun med sine romaner har fået tag i en stor læserkreds.

I disse romaner kan man se årtiers Danmarkshistorie, hvor man kan følge de menneskelige konsekvenser af forandringerne fra klassesamfund til massesamfund. Romanerne er bredt anlagte samfundsromaner med de delvist sammenhængende værker om kvinden Jonna og hende familie og med bøger som »Lille Jonna«, »Den lange sommer«, »Himmel og helvede«, »Den yderste grænse«, »Førkrigstid« og »Tilfældets gud« har hun for titusinder af trofaste (især kvindelige) læsere gennem årene udviklet sig til indbegrebet af en klassisk problemdebatterende forfatter.

På baggrund af en oplevet virkelighed i fortid og nutid skaber hun i fiktionens univers levende personer og genkendelige miljøer, og på godt og ondt udvikler hun handlingstråde hentet direkte ud af den danske hverdag. I den forstand er Kirsten Thorup en folkelig kunstner i ordets bedste betydning.

Men det er kun den halve sandhed. For der er også en mere elitær side af forfatterskabet. Kirsten Thorup debuterede som lyriker i 1967 med »Indeni – udenfor«, den vakte straks opsigt. De følgende år udkom yderligere et par karakteristiske og nu klassiske digtsamlinger fra den periode, som avantgardens høvding Hans-Jørgen Nielsen i sin generationsantologi »Eksempler« betegnede som modernismens tredje fase.

Hun skrev i de år tillige et par TV-og radiospil, men med romanen »Baby« fra 1973 indledte hun en tematik, som blev gennemgående i store dele af forfatterskabet.

»Baby« er en samtidsroman, som udspiller sig blandt udkantseksistenser på bunden af det Vesterbro-samfund, hun som tilflytter havde lært ganske godt at kende.

Med »Tilfældets gud« forlod hun det traditionelle danske provinsmiljø og Københavns gader for at tage et kosmopolitisk emne som velgørenhed og forholdet mellem Vesten og Afrika op til debat. Hovedpersonen Ana har det projekt at frelse en ung ghanesisk kvinde ud af bundløs fattigdom.

Som intellektuel har Kirsten Thorup ved siden af sit forfatterskab deltaget intenst i samfundsdebatten. Især har brændbare emner som den stramme udlændingepolitik og den såkaldt aktivistiske udenrigspolitik trukket hende til tasterne.

Kirsten Thorup er oversat til 15 sprog og har gennem årene modtaget et væld af litterære priser og udmærkelser, bl.a. H.C. Andersen-legatet, De Gyldne Laurbær, Kritikerprisen, Det Danske Akademis Store Pris, Radioens Romanpris og BG-Bankens Litteraturpris.

I næste måned kan hun fejre 50 års forfatterjubilæum.

Hun har en datter, fire voksne børnebørn og et oldebarn