Niels Barfoed har sin faste gang på Det kongelige Bibliotek. Her har han i et stykke tid været i gang med et projekt om Erik Scavenius, der efter Anden Verdenskrig blev prügelknabe for den værste del af samarbejdspolitikken, og derfor var en ildeset person efter krigen.

Barfoed har gravet breve frem, der viser, at Scavenius i 1961 blev udpeget til at modtage staten Israels Fortjenstmedalje for sin indsats for jøderne i Danmark. Tilsyneladende var den politiske modstand så stor, at den danske regering i 1961 med Viggo Kampmann i spidsen fik forhindret, at Scavenius nogensinde modtog medaljen. Når det er interessant, er det ikke mindst, fordi hædersbevisningen ville have kunnet ændre eftertidens billede af den forkætrede statsminister.

Niels Barfoed kan kalde sig forfatter, forsker, kritiker, oversætter og essayist. Han har arbejdet for Information, Politiken, Det fri Aktuelt og Weekendavisen og har bidraget til litterære og videnskabelige antologier som Heretica, Perspektiv, Vindrosen og Kritik. I 1978 skrev han sin doktordisputats med titlen »Don Juan. Studie i dansk litteratur«.

Barfoed har været præsident for dansk PEN og en utrættelig forkæmper for forfulgte forfattere og østeuropæiske dissidenter. Det førte ham i 1986 på en hemmelig mission til Prag for at give en pris til oppositionsforfatteren Vaclav Havel. Prisen var indstiftet af dagbladet Politiken og den svenske avis Dagens Nyheter. Den tjekkiske efterretningstjeneste var i hælene på Barfoed, og sagen endte med, at han blev udvist.

Som bekendt gik Jerntæppet senere i opløsning, og han vendte siden tilbage til Prag for at læse efterretningstjenestens sag fra dengang, og han benyttede lejligheden til at opsøge aktørerne fra dengang, herunder kvinden der fulgte efter ham i 1986 og tog fotografier til brug for efterretningstjenesten. Det kom der bogen »Tomis-A. Mit hemmelige liv bag Jerntæppet« ud af, og Danmarks Radio producerede dokumentarfilmen »Affæren i Prag«, der havde premiere på 20 års-dagen for Murens Fald i 2009.

Gik i skole med den senere litterære elite

På den hjemlige front har han blandt andet skrevet bøger om kommunisten og forfatteren, Peter P. Rohde »I unåde. Peter P. Rohde og opgøret med kommunismen«, og senere om modstandsbevægelsens primus motor, Ole Lippmann, i »En kriger«. Også den store danske nationalhelt, grønlandsfareren Knud Rasmussen, har været under Niels Barfoeds kyndige hænder i bogen »Manden bag helten«, der også tog fat på Knud Rasmussens drivkraft og hans mange erotiske forhold.

I 2007 udgav Niels Barfoed »Farvel så længe! Nogle erindringer«, der er glimt, scener og fragmenter af hans erindringer, hvor han ikke skåner hverken familiemedlemmer, gamle venner eller for den sags skyld sig selv. Og der var nok at skrive om. Barfoed gik i gymnasiet på Vestre Borgerdydsskole, hvor flere af de andre elever siden blev kendt i det litterære miljø, Villy Sørensen, Jesper Jensen og Klaus Rifbjerg. Sidstnævnte brød Niels Barfoed med offentligt, efter at Rifbjerg havde nedgjort Barfoed i en roman.

Seneste bog fra Barfoed kom sidste år i form af essaysamlingen »Du siger noget. En håndfuld fodnoter«, der består af delvis tidligere trykte fodnoter om livet, døden – og om forsoning med tingenes tilstand både i det store og små, hvor ikke mindst alderdommens følger og længslen efter den iltre ungdom, og om sammenstød, der var voldsomme dengang, men som er mildnet efterhånden, som de er kommet på afstand. Bogen fik som de fleste af Barfods bøger gode anmeldelser.