På besøg hos Dronningen

Dronning Margrethe kom flyvende ind fra sommerresidensen på Marselisborg Slot, da hun mandag formiddag først tog imod 45 nyuddannede officerer fra Hærens Officersskole og derefter et bredt udpluk af danskere, der var kommet for at sige tak for ridderkors og fortjenstmedaljer og for enkeltes vedkommende var i afskedsaudiens.

Anne-Marie Mærkedahl, adm. direktør i Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn, takkede for Ridderkorset, som hun fik overrakt ved Haandværkerforeningens Medaljefest 31. maj af kabinetssekretær Henning Fode. Foreningens formand, Robert Sørensen, takkede for, at majestæten deltog i medaljeoverrækkelsen på Københavns Rådhus. Med sig havde Robert Sørensen en flot fotobog fra festen, og Anne-Marie Mærkedahl forærede Dronningen sin bog »Dansk Håndværk«, som blev udgivet i anledning af foreningens 175 års jubilæum. Fold sammen
Læs mere