Oscar-vinderen bag Anders Thomas Jensen

Filmproducenten Tivi Magnusson lettede for alvor i sine modne år, da han opdagede Anders Thomas Jensen, men resten af karrieren vidner også om en sikker hånd.

Foto: Lucy Nicholson  Fold sammen
Læs mere
Foto: LUCY NICHOLSON
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det hænder ikke sjældent, at man i filmbranchen støder på Tivi Magnusson, der altid synes at have en god røverhistorie på lager. Enten har han lige været i Kina for at studere, hvilken vej filmverdenen vender derovre, eller også har han været en tur i Hollywood for personligt at sikre sig, at en ny original dansk kortfilm, han har produceret, kan komme med i kapløbet om en Oscar-statuette.

Fødselarens CV er heldigvis næsten lige så omfattende som registeret over de gode historier. Det kræver nemlig stamina og evne til at sno sig at holde sig inde i en branche så hård som filmbranchen i mere end 50 år, og det er lykkedes overmåde flot for Tivi Magnusson, der oven i købet ser ud til at have sendt stafetten videre i form af sønnen Kim Magnusson, der også er filmproducent.

Kigger man på Tivi Magnussons CV fra de tidligere arbejdsår, og det vil sige i 1980erne, giver de forskellige titler indtrykket af noget af en brokkasse. Men ikke nødvendigvis mere end den brokkasse, som dansk film samlet set var dengang. Måske tværtimod. Listen rummer ikke eklatante fiaskoer. Jørgen Leths »Udenrigskorrespondenten« og »Hodja fra Pjort« ser måske nok mere magre ud end for eksempel Linda Wendels »Ballerup Boulevard« og »Barndommens gade«. »Skyggen af Emma« og »Himmel og Helvede« vidner allerede om kvalitetssans, men det er først i anden halvdel af 1990erne, at Tivi Magnusson modner som filmproducent. Efter at være idemand til og medstifter af Danmarks Filmakademi, hvor man uddeler Robert-prisen.

Her har han produceret Søren Kragh-Jacobsens »Øen i fuglegaden« og med opdagelsen af filminstruktøren Anders Thomas Jensen, tog karrieren fart. Unge Anders Thomas Jensen kom til Tivi Magnusson med et manuskript, som producenten forkastede, men der var et eller andet ved måden at skrive på, som han kunne lide. Og resten er for så vidt både dansk kortfilmhistorie og spillefilmhistorie. Både »Wolfgang« (1997) og »Valgaften« (1998) blev nomineret til en Oscar for Bedste kortfilm, og i 2000 fik Anders Thomas Jensen lov til at instruere sin første spillefilm »Blinkende lygter«, der leverede mundheld til mindst halvanden ungdomsgeneration og gode penge til producenten Magnusson.

Lange film er passé: »Kort er det nye sort«

Den toneangivende og sjældent rabiat morsomme og velfungerende trilogi bestående af »Blinkende lygter«, »De grønne slagtere« (2003) og »Adams æbler« (2005) er måske nok skrevet og instrueret af Anders Thomas Jensen, men de vilde ideer har krævet en kompromisløs producent, der kunne bakke op om ideerne over for en formentlig af og til måbende omverden. Det gælder også »Mænd og høns« (2015), der i nogles øjne var for aparte, men som i mine øjne genoplivede de gyldne år i biograferne i 00erne ganske effektivt.

Selv om Tivi Magnusson sådan set roligt kunne læne sig tilbage, nu da hans søn Kim Magnusson også er her og der og alle vegne, ser det ikke ud til, at den gamle ronkedor har tænkt sig at gå på pension foreløbig. Han bor godt nok i Florida om vinteren, men både spillefilmen »Delfinen« og animationsfilmen »Hodja« er i øjeblikket i produktion, så intet tyder på, at vi har hørt det sidste til Tivi Magnusson.