Nobelpristageren Aage Bohr er død

Atomfysikeren og nobelpristageren, professor Aage Bohr er død, 87 år.

Foto: Mogens Ladegaard.
Læs mere
Fold sammen

Som søn af atomspaltningsteoriens fader, professor Niels Bohr, var han arveligt belastet hvad angår interesse og evne for atomforskningen. På bemærkelsesværdig vis løftede han arven efter sin berømte far ved endog at blive bestyrer for Niels Bohr Instituttet, tidligere kaldet Københavns universitets institut for teoretisk fysik, og professor og nobelpristager akkurat som faderen. Aage Bohr fratrådte sin stilling i 1992 for at gå på pension, men fortsatte dog med at komme dagligt på instituttet.

Han fik en omskiftelig studietid, idet han under Anden Verdenskrig måtte følge sin familie på flugt fra tyskerne til USA, men blev alligevel mag.scient. i fysik kort efter krigen i 1946.

De stærke påvirkninger han havde fået ved faderens omfattende kontakter med særligt udenlandske fysikere kom til at præge ham i den grad, at de også blev ledetråd i hans liv. Han blev efter sin magisterkonferens medarbejder ved instituttet for teoretisk fysik og tildeltes i 1954 doktorgraden for sin afhandling "Rotational States of Atomic Nuclei".

1956 blev han professor ved Københavns Universitet. 1963-70 bestyrer af Niels Bohr Instituttet og siden 1975 direktør for det Nordiske Samarbejdsinstitut for teoretisk Atomfysik (NORDITA). Siden 1973 sad han i udvalget for videnskabspolitik i det europæiske Samarbejdscenter for Kerneforskning (CERN) i Schweiz. 1975 modtog han sammen med den amerikanskfødte atomfysiker, hans mangeårige medarbejder Ben Mottelson og den amerikanske fysiker J. Rainwater nobelprisen i fysik.

Aage Bohrs forskning koncentrerede sig i vidt omfang om atomkernernes struktur, et område som hans far havde ført ham ind i. Han videreudviklede faderens såkaldte dråbemodel ved at indføre mere detaljerede forudsætninger for adfærden hos de neutroner og protoner, hvoraf atomkernen er sammensat. Ved videreførelse af Rainwaters idéer og i samarbejde med Mottelson nåede han ind til en dybere forståelse af neutroners og protoners bevægelse i kernerne.

Aage Bohr var grundforsker og beskæftigede sig dermed ikke meget med aspekter, der umiddelbart havde nogen samfundsrelevans. Den "forenede atomkernemodel", som han opbyggede sammen med Mottelson, bidrog eksempelvis ikke på nogen måde til at skabe klarhed om, hvorvidt Danmark burde indføre atomkraft eller ej. Men det er heller ikke sigtet med den form for forskning, hvis drivkraft ganske enkelt er nysgerrighed omkring grundlæggende processer i naturen.

Men Bohr arbejdede som teoretisk fysiker altid i nær tilknytning til den eksperimentelle fysik, både hvad angår udnyttelsen af de allerede fundne resultater og anvisningen af nye eksperimentelle muligheder. Men han besad også en dyb indsigt i fysikkens udvikling uden for atomfysikken. Han var i øvrigt medlem af talrige videnskabelige akademier, herunder det danske Videnskabernes Selskab, og æresdoktor ved universiteterne i Manchester, Oslo, Heidelberg og Trondheim.

/ritzau/