Den kendte filminstruktør Henning Carlsen sov ifølge politiken.dk stille ind på Bispebjerg Hospital i København fredag morgen, omgivet af sin familie. Han efterlader sig blandt andet seks børn og sin kone, Else, som han ifølge sønnen har kendt i 42 år.

Henning Carlsen havde en lang række spille- og dokumentarfilm bag sig. En af de mest kendte var hans filmatisering af Knut Hamsuns roman »Sult« fra 1966. Filmen var efter sigende meget tæt på at vinde Den gyldne palme ved filmfestivalen i Cannes det år, men det var Per Oscarsson som i sidste ende fik en pris for sit spil i rollen som den fattige digter, Pontus. Filmen er blandt andet optaget i »Kulturkanon«.

Flere af Henning Carlsens senere film var også glimrende, især den varme, sjove og rørende »Man sku’ være noget ved musikken« (1972) med eminent manuskript af Benny Andersen og den ambitiøse »Oviri« (1986) med dansk filmhistories dengang største budget (24,8 mio. kr.) og med Donald Sutherland som maleren Paul Gauguin plus det purunge talent Sofie Gråbøl i sin debutrolle – ligesom et andet stort talent, Jesper Christensen, bidrog til at gøre »Hør, var der ikke en, som lo?« fra 1978 til et sundt og nærende filmisk måltid.

I tidens løb brugte Henning Carlsen imidlertid også store kvanta tid og energi på filmprojekter, som af diverse grunde kuldsejlede, ligesom skæbnen tildelte ham et par hårde slag, da han i 1980 blev ramt af en blodprop i hjertet og det følgende år mistede sin elskede Dagmar-biograf hvor han i en længere periode var direktør.

Henning Carlsen blev i 1995 tildelt Statens Kunstfonds livsvarige ydelse. Han modtog en Æresrobert i 2012. krieg-