Det er af britiske seere kåret som et af TV-historiens største øjeblikke.

På alle fire kravler David Attenborough gennem vildnisset i højlandet i Rwanda sammen med en kameramand, da en fuldvoksen hungorilla pludselig stikker sit enorme hoved frem.

Den berømte brite bevarer fatningen, og mens gorillaen klør sig på ryggen, begynder han at tale ganske lavmælt med sin velkendte og formfuldendte diktion:

»Der er mere mening og fælles forståelse i at udveksle et blik med en gorilla end med noget andet dyr, jeg kender. Deres syn, deres hørelse, deres lugtesans er så lig vores, at de ser verden på næsten samme måde, som vi gør.«

Nu fylder Attenborough 90, men sin høje alder til trods er den ranke og veltalende mand klar til atter at tage alverdens seere med på natur- og verdensomrejse, denne gang som fortæller og vært for BBC-serien Planet Earth II, der får TV-premiere senere i år.

Sir David Attenborough er en af klodens mest respekterede og kendte TV-personligheder – hvis ikke den mest kendte. For i mere end 60 år har han med sin enorme viden og begejstring berettet om Jordens flora, fauna og geologi for et efterhånden milliardstort publikum og i samme åndedrag revolutioneret naturfilmen som genre og højnet naturbevidstheden blandt generationer.

Hans glødende interesse – og bekymring – for naturen blev grundlagt allerede i barndomsårene i den midtengelske by Leicester, hvor hans far var universitetsrektor.

Med sin storebror, den senere så berømte filmskaber og skuespiller Richard Attenborough, indsamlede han bl.a. fossiler og salamandere, som i nogen grad kom til at indgå i universitetets zoologiske samling.

Ingen blev derfor overrasket, da han tog en uddannelse som geolog og zoolog fra Cambridge. Men det blev formidlingen, der blev hans skæbne.

Via en omvej som redaktør af videnskabsbøger for børn blev han i 1952 tilknyttet BBC og dets dengang jomfruelige ene TV-kanal.

David Attenborough havde kun set et enkelt TV-program i sit liv og var så kamerasky, at han i de første par år udelukkende fungerede som producer. Men allerede fra 1954 begyndte han at udfolde sit enorme talent som vært på i første omgang billigt producerede naturprogrammer fra blandt andet zoologiske haver.

Hans talent bragte ham tilmed helt op som chef for det nystartede BBC Two, hvor han gav kanalen sin egen markante identitet, bl.a. med den epokegørende komedieserie Monty Pythons Flyvende Cirkus.

I 1972 kom han endda på tale som generaldirektør for hele BBC, men naturprogrammerne trak så meget i ham, at han forlod den statsejede medievirksomhed for at nedsætte sig som freelance TV-producer. Hvorefter han for alvor indtog klodens TV-skærme.

Listen over prisbelønnede og stort anlagte dokumentarserier med Attenborough som den troværdige fortæller og vært er lang: Liv på Jorden (1979), Vor levende planet (1985), Kampen for tilværelsen (1991), Den blå planet (2001), Frozen Planet (2011). Og talrige andre.

Dertil kommer et stort populærvidenskabeligt forfatterskab, typisk baseret på de enkelte TV-serier, samt utallige hædersbevisninger – lige fra dyr og planter opkaldt efter ham til den kendsgerning, at der ikke findes nogen med flere ærestitler på britiske universiteter end Attenborough.

I de senere år har han påtaget sig en central rolle som bekymret miljø- og klima-debattør, og sidste år blev han interviewet af USAs præsident Obama om klodens fremtid.

Det foregik i Det Hvide Hus, og Obama syntes nærmest grebet af ærefrygt ved mødet med barndommens store TV-helt. Attenborough var endnu en gang stjernen, der stjal billedet.