I Nordjylland var Villy Troelsen kendt som Ruko-manden, leder af Rukos værksted i Slotsgade i Aalborg i en menneskealder. Som 15-årig blev han ansat hos Ruko, og her var han indtil pensioneringen som 67-årig.

Han blev under den tyske besættelse medlem af den københavnske modstandsgruppe Holger Danske, men først som 90-årig fortalte han om de år. Nogle måneders illegal aktivitet kom til at præge hele hans liv.

Som modstandsmand deltog han i en række kampaktioner, sabotage, var med i dækningsgrupper og våbentransport og levede under et voldsomt pres. Selv da han var under jorden, arbejdede han stadig på Ruko. Han medvirkede også til en stikkerlikvidering – efter ordre. Det blev noget, han gemte væk og ikke nævnte for nogen, fordi han blev meget påvirket af debatten efter krigen om likvideringerne: drab eller nødvendighed?

Fange hos Gestapo

Villy Troelsen blev taget af tyskerne på sin arbejdsplads i Ruko i februar 1945 og indsat i Vestre Fængsel. Og så startede det tyske Gestapos afhøringer. Det skete i Shellhuset, oppe i en af de små celler på øverste etage, også den dag i marts 1945, da engelske fly lagde bygningen i ruiner. Han reddede livet, men blev fanget igen og ført til Frøslevlejren, hvor han sad til befrielsen.

Han og hustruen Gerda flyttede først i 1950erne fra København til Aalborg for at åbne en ny Ruko-filial. Her havde de et langt liv sammen, indtil Gerda døde i 2008, to uger efter parrets diamantbryllup.

Siden flyttede Villy Faurholt Troelsen til Plejehjemmet Thulebakken. Han døde få uger før en bog om hans begivenhedsrige ungdom, »Dilemma«, skrevet af Ole Hahn Houmann, udkommer.