Masser af muligheder

Laura Bro har haft let ved at spille på en lillepiget følsomhed. Men der er mere i hende end det. Hun fylder 40 år 27. april.

Skuespilleren Laura Bro modtog Årets Reumert i 2010.       Foto: Keld Navntoft. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Kunne det være gået anderledes? Det er næsten svært at forestille sig. Som datter af skuespillerparret Helle Hertz og Christoffer Bro, er Laura Bro, der fylder 40 år, nærmest født på teaterscenen og hængt til tørre på sufflørkassen. »Jeg tror, at man på et tidspunkt må gøre op med sig selv, om man vil tage afstand fra det, ens forældre laver. Eller om man vil omfavne det, jeg har valgt det sidste,« sagde hun i vinter i et interview i Berlingske.

Talentet har der aldrig rigtig været tvivl om, siden hun fik lidt af en ønskedebut som den udsatte Hedvig i Vildanden på Det Danske Teater i 2002. Her skulle hun agere 14-årig. Og det er næppe forkert at sige, at Laura Bro ofte har måttet affinde sig med at spille kvinder, der var langt yngre, end hun selv er, selv nu, hvor hun efterhånden er midt i livet. Det hænger naturligvis sammen med, at hun har haft let ved at udstråle lillepiget naivitet. Det er noget med de runde kinder. De store, lidt forbeholdne øjne. Hvad enten hun nu har været solskinsjente med pigesmil og appetit på det hele. Eller har kunnet spille på en anden, mørkere side af samme troskyldige følsomhed, som hun har demonstreret på film og TV nogle gange, senest i en fin birolle som glad luder i »Borgen«: en indadvendt, melankolsk-mut Laura Bro.

Drastiske toner

I sine bedste indsatser på de københavnske teatre har hun kunnet krydre netop det uskyldsrent udsatte med noget andet og mere kompliceret. Med tiltagende myndighed, skepsis, trods eller vrede. Allerbedst i pædofildramaet Blackbird på CaféTeatret for nogle sæsoner siden, hvor hun som den voksne kvinde, der møder den mand, som muligvis misbrugte hendes yngre jeg, fik alt ud af situationens tvetydighed. Og at der er mere krudt i hende har hun lejlighedsvist fået lov til at bevise. Ikke mindst på det seneste, hvor hun i »Bliktrommen« på Betty Nansen Teatret var den frække barnepige, der tager drengen Oscars mødom på sofaen. Skægt og sprælsk. Og nogle af de samme drastiske toner var ude at gå på Aveny-T, hvor Laura Bro var den ene af forestillingens to storbysirener - den sanselige, vulgære og kødfulde Carmen, der lokker i uføre i Jokum Rohdes sjælegyser Nero. Med en tillagt, drævende replik, der pegede på nye, komiske muligheder. Det lover godt for den fremtid på scenen, som er midlertidigt afbrudt af barsel.