Manden med de blå øjne og radikal magt

Morten Østergaard er den politiske leder af Radikale Venstre, som igen skal give det lille parti afgørende indflydelse. 17. juni fylder han 40 år.

Foto: Simon Læssøe
Læs mere
Fold sammen

De Radikales Morten Østergaard er mindre blåøjet, end hans øjne er blå.

Eksempelvis luftede Enhedslistens finansordfører, Pelle Dragsted, for nylig en drøm om at gå i regering med SF og Alternativet. Og Morten Østergaard kommenterede lakonisk i Jyllands-Posten, at »umiddelbart er der større sandsynlighed for, at Frank Aaen bliver overvismand, end at Enhedslisten kommer i regering«.

Den radikale politiske leder tilføjede, at der er behov for en regering, der arbejder hen over midten i dansk politik. Underforstået: Der er også behov for, at Morten Østergaard ligesom forgængere som Niels Helveg Petersen, Marianne Jelved og Margrethe Vestager indtager en central rolle i dansk politik.

Lederskabet hos de Radikale overtog Morten Østergaard, da Margrethe Vestager i 2014 rejste til Bruxelles for at blive EU-kommissær. Et skidt valgresultat ved folketingsvalget i juni 2015 fulgte, og det er ikke lykkedes partiet at opsamle de vælgere, som er hoppet overbord fra bl.a. Socialdemokraterne.

Men som Ritt Bjerregaard bemærkede, da de Radikale i 2011 – fra en svag position – så stort på alliancen med S og forhandlede efterløn med VK-regeringen og DF, giver det bagslag at underkende de Radikale:

»Vi har lært gennem årene, at de Radikale har en evne til at komme op igen og være nødvendige, hvis Socialdemokraterne skal have regeringsmagten,« sagde den tidligere topsocialdemokrat.

Morten Østergaard er også mere erfaren i det parlamentariske spil, end hans alder lægger op til.

I 2002 sad han i byrådet i Aarhus, da de Radikale gjorde Louise Gade til Venstres første borgmester i byen. Det lykkedes ham også som uddannelsesminister i 2013 at slippe helskindet fra at beskære den SU, som han efter sin tiltrædelse i 2011 lovede vælgerne ikke at forringe.

Lægesønnen fra Aarhus-forstaden Risskov har i Politiken forklaret, at han i gymnasiet lærte om den socialliberale balancegangen mellem økonomisk frihed og social sikkerhed. Den var et ekko af grundtonen i hans barndomshjem: Man har ansvar for andre og især dem, som ikke er ligeså heldige som en selv.

Det politiske ståsted blev bestyrket under studierne i statskundskab på Aarhus Universitet. Det samme blev hans tilhørsforhold til de Radikale, hvor han fik position som Margrethe Vestagers protege – et makkerpar som Hans Engell i Ekstra Bladet beskrev som »dame med hund«.

Kolleger beskriver i dag Morten Østergaard som aldeles sin egen. Som en dedikeret og dygtig formand. Som langt mere lyttende og betydeligt varmere end Margrethe Vestager. Men også som én, der kan sætte sig igennem med få velvalgte ord.