Manden der dræbte Pluto

En af astronomerne bag hypotesen om den såkaldte planet X hedder Mike Brown og var skyld i, at Pluto fik status som dværgplanet.

Professor i astronomi Mike Brown har sammen med kolleger fra California Institute of Technology påvist, at der er en niende planet i vores solsystem. Han ses her ved præsentationen af den nye opdagelse tidligere på måneden. Foto: Mario Anzuoni Fold sammen
Læs mere

Allerede i oldtidens klassiske verdensanskuelse var man bevidst om, at ikke alle lysende punkter på nattehimlen opførte sig ens. For mens stjernene blev, hvor de var, så bevægede planeterne sig hen over himlen og blev dermed noget særligt – også i mytologien.

Men vore forfædre havde ikke mulighed for at opdage alle planeter. De mest synlige kunne de se, de to planeter, der kredser om Solen indenfor Jordens bane, Merkur og Venus, samt Mars, Jupiter og Saturn, der kredser i baner længere ude end Jorden.

Den næste planetopdagelse blev først gjort i historisk tid, da astronomen William Herschel i 1781 opdagede Uranus, og Neptun måtte vi vente på helt til 1846, før et team af astronomer opdagede den. Både Uranus og Neptun er kæmpe store gasplaneter, men de ligger meget langt væk fra os, så på himlen ligner de blot lyssvage stjerner.

Det var en drøm for astronomer at finde en ny planet og noget tydede faktisk på, at det ikke var slut endnu. I mange, mange år søgte man efter den planet, der var skyld i, at Neptuns bane ændrede sig en smule engang imellem. Der måtte være noget derude.

Det blev den unge amatørastronom ved navn Clyde Tombaugh, der i 1929 ved hjælp af systematisk fotografering af planetbanerne fandt frem til Pluto. Det gjorde han fra Lowell-observatoriet i Arizona. Astronomen Lowell selv var død på det tidspunkt, og det var ham, der havde foretaget beregningerne for Neptuns uregelmæssighed.

Da Pluto blev nedgraderet

Så var det faktisk mere eller mindre slut med at finde nye planeter, selv om det blev anset for sandsyligt, at der var flere derude.

Gennembruddet kom først for alvor med astronomen Mike Brown, der kunne finde planeter, der var virkeligt langt væk. Og det gjorde han så sammen med sit team. Han fandt en planet, der var så langt væk, at de var svære at finde selv med det mest moderne fotografiske udstyr. Afstanden til dem gør, at de ikke bevæger sig ret hurtigt hen over himlen set fra Jorden, og desuden er de meget lyssvage. De får jo deres lys fra Solen lige som vi, men sollyset er noget blegt, når det når derud.

Det største fund, Brown gjorde, var Eris, hvor målinger tyder på, at den faktisk har en masse, der er større end Plutos. Det omskrev på sin vis historien, for astronomerne havde svært ved at acceptere, at de fjerne objekter skulle være planeter, men siden Eris var på størrelse med eller større end Pluto, røg Pluto med i købet, da man nedgraderede objekterne udenfor Neptuns bane til dværgplaneter.

Det var i sandhed noget af et kulturelt tab, at Pluto pludselig ikke var en planet længere. Mange begræd det, men logikken var svær at komme udenom – især fordi Mike Brown allerede havde fundet flere objekter (over 100 større objekter) i det såkaldte Kuiper Bælte, og sagde, at flere sandsynligvis var undervejs.

Mike Brown udgav i 2010 bogen »How I Killed Pluto and Why It Had It Coming« om, hvorfor det gik, som det gik. En bog, der fik rosende anmeldelser, og gav ham ry som en, der kunne fortælle en »nede på Jorden«-historie om et kompliceret emne.

Ny opdagelse

Nu er selvsamme Mike Brown en af bagmændene bag en ny teori, der diskuteres heftigt i det astronomiske miljø, men som også har ramt verden udenfor, fordi nye planeter i vores solsystem stadig har et eller andet opdagelsesrejsende over sig.

50-årige Mike Brown har nemlig sammen med sin Caltech University-kollega, Konstantin Batygin, foreslået, at der er en planet derude, som størrelsesmæssigt er et sted mellem Jorden og Neptun. Og så kan den vel næppe betegnes som en dværgplanet. Den diskussion skal nok dukke op, hvis de to altså finder planeten.

Mike Brown var måske påvirket af sin fars arbejde. Faderen var som ingeniør med til at sende de første mænd til Månen i 1969, og senere arbejdede han på rumstations-projektet. Så helt fra fremmede har Mike Brown ikke sin lyst til rummet. Mike Brown er gift og har en datter på 11 år.