Lyt til den vidunderlige verden lige omkring dig!

Per Nørgård har holdt sin musik levende og uforudsigelig til det sidste og står i dag som en af verdens største komponister.

Komponisten Per Nørgård har fået tre af sit fags største priser, bl.a. Sonnings Musikpris. Foto: Jeppe Michael Jensen Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Vi kan tit glemme det - men altså:

Folk vil snart huske vores tid som de gode gamle dage.

Og musikelskere vil især huske den som en epoke med Per Nørgård som en levende og stadig aktiv legende.

Den karismatiske komponist kom til verden godt ni måneder efter Carl Nielsens død og har gennem årtier stået som en af hans største arvtagere.

Per Nørgård var flittig ved både tegneblokken og nodepapiret allerede som dreng.

De tidlige værker genlød af »det nordlige sinds univers« med dets vældige virkninger og kølige lys.

Et af stykkerne blev endda sendt til selveste Jean Sibelius oppe i det finske og fik berømthedens blå stempel!

Europæisk avantgarde

Talentet opdagede den europæiske avantgarde på en rejse i 1959 og blev vred over dansk musiklivs provinsialisme. Både Per Nørgård selv og kolleger som Ib Nørholm og den nu afdøde Pelle Gudmundsen-Holmgreen blev forandret af mødet med modernismen.

Og da Per Nørgård vendte hjem, gjorde han vel sin vigtigste opdagelse nogensinde:

Han fandt den legendariske uendelighedsrække – en melodi med spejlinger af spejlinger og universer pakket ind i universer.

Per Nørgård har benyttet den i stort set alle sine symfonier fra nummer 2 i 1970 til nummer 8 i 2011.

Melodien har også fundet vej til stort set alle hans operaer fra »Labyrinten« i 1963 til krigsdramaet »Nuit des Hommes« i 1996.

Og den kan høres i stort set alle hans soloværker fra harmonikakoncerten »Recall« i 1968 til violinkoncerten »Borderlines« fra 2002.

Altså lige på nær de gange, hvor man så ikke kan høre den alligevel.

Per Nørgård har holdt sit virke levende til det sidste og dermed komplet uforudsigeligt.

En konstruktiv krise i 1979 satte ham for eksempel på sporet af Adolf Wölflis kunst – hvorefter han helligede sig den skizofrene schweizer i det meste af et årti.

Nøgleordene til Per Nørgårds musik er vækst, et tæt væv af liv, en evig botanisering mellem det tidslige og det uendelige.

Per Nørgårds vifte af udtryk rækker fra hovedværket 3. symfoni med dens kosmiske romantik til musiksporet i Gabriel Axels filmatisering af »Babettes gæstebud«.

Tre priser af de helt store

Hans netværk i dansk musikliv er legendarisk stort og tæller i dag berømte elever fra hans tid som professor ved konservatoriet i Aarhus.

Og udlandet kan heller ikke rigtig få armene ned over ham.

Sonnings Musikpris i 1996 har faktisk været en af de mindre hædersbevisninger i hans liv!

Endnu større og mere nylige priser blev den amerikanske Marie-Josée Kravis Prize i 2014 og senest den tyske Ernst von Siemens Music Prize i 2016.

Men alle tre priser gives kun til tidens vigtigste inden for feltet.