Louis Armstrong dør

Den amerikanske trompetist Louis Armstrong i København. Armstrong døde på denne dag i 1971. Fold sammen
Læs mere
Foto: Hans Pedersen

Han blev født, da det 20. århundrede kun var godt et år gammelt – og på denne dag for 45 år siden døde jazzmusikkens måske mest berømte skikkelse, Louis Armstrong.

Ikke meget talte for, at Louis Armstrong skulle blive en verdensberømthed, da han kom til verden i 1901 i New Orleans. Tidligt fik han dog musikundervisning, og allerede i begyndelsen af 1920erne skabte han sig et navn som leder af grupperne Hot Five og Hot Seven, hvor han udviklede jazzen og selv blev en fremtrædende solist.

Senere i karrieren bevægede han sig over i populærmusikken, både som sanger og trompetist, hvilket gjorde ham til globalt folkeeje. Film og enkelte bøger blev det også til, inden han i 1971 – en måned inden 70 års-dagen – døde af et hjertestop. arjg