Lad os flyve til en stjerne
Nina van Pallandt har haft et spændende liv med succes, drama og nedture, men hellere tro på det gode i mennesker, siger hun.
Nina van Pallandt har haft et spændende liv med succes, drama og nedture, men hellere tro på det gode i mennesker, siger hun.
Engang var Nina & Frederik en berømt pop-duo bestående af Nina og Frederik van Pallandt. Frederik van Pallandt var baron og hollænder, men var født i København, da faderen var ambassadør. Parret begyndte at optræde sammen i 1957 og blev gift i 1960. De fortsatte med at optræde sammen i begyndelsen af 1960erne. Spillede blid calypso-inspireret musik, især traditionelle calypso-sange, og var vidt berømt i både Danmark og udlandet. Dels for musikken – de var i mere end to år placeret på de britiske hitlister – dels som tidens feterede par, de var unge, succesfulde og moderne.
To danske spillefilm blev det også til, »Verdens rigeste pige« (1958) og »Kærlighedens melodi« (1959), hvor parret sang en række af deres populære sange – bl.a. »Lad os flyve til en stjerne«.
Helt ud til stjernene nåede de ikke. Frederik forlod sin kone og parrets tre børn i 1975.
Efter skilsmissen fra Frederik blev Nina, som den amerikanske forfatter Clifford Irvings elskerinde, hvirvlet ind i dramaet om en falsk Howard Hughes-biografi, der var en stor skandale og mediebegivenhed i USA. Clifford havde påstået, at han havde interviewet Howard Hughes til en biografi, men det var bare løgn. Nina blev hvirvlet ind i sagen og blev afhørt og kom på forsiden af Life Magazine.
Med ét var hun berømt i USA, og instruktøren Robert Altman valgte hende til en hovedrolle i filmatiseringen af Raymond Chandlers »The Long Goodbye« (»Det lange farvel«) med Elliott Gould i 1973. Nina havde en naturlighed på lærredet, der gav hende en pæn filmkarriere, selv om hun havde passeret de 40.
Senest man så Nina van Pallandt offentligt, var i et talkshow med Jarl Friis-Mikkelsen for mere end 20 år siden, i marts 1994. Da Jarl Friis Mikkelsen spurgte, om hun i sit liv havde været for godtroende, svarede hun, at »ja, selvfølgelig har jeg det«. Hun fortsatte: »Jeg stoler på, hvad folk siger. Men det vil jeg hellere. Hellere tro på det gode en gang for meget end gå gennem livet mistroisk. Tænk, hvis man skulle det. Det er sådan noget kedeligt noget. Jeg tror på, at folk er flinke og rare, indtil de træder mig gevaldigt over tæerne.«
To måneder senere, dagen efter sin 60-års fødselsdag, blev hendes eksmand, Frederik, likvideret på Filippinerne. Skudt to gange i hovedet. Hans daværende kone, María Jesus de Los Rios y Coello, blev dræbt ved samme lejlighed af et skud i ryggen. Slået ihjel fordi narkobagmænd nægtede at give ham de ti mio. dollars, de skyldte ham for transport af narkotika.
For at skåne sine børn, tog Nina selv ud og hentede hans aske. Frederik havde været hendes livs kærlighed og plageånd med et omskifteligt sind og hang til andre kvinder.
Hun har siden levet et stille liv i Spanien tæt på sine to overlevende børn og sine otte børnebørn.
Berlingskes filmanmelder, Jacob Wendt Jensen, skrev for fem år siden hendes biografi, i den fortalte hun, at hun stadig med varme tænkte tilbage på tiden med Nina og Frederik. Og hvorfor ikke? Lad os flyve til en stjerne...