Kvinden med dirigentstokken

Aktuelt portræt. Hun er 1,61 meter høj, men rager allerede op over de fleste andre i Madrids regeringskvarter. Nu vil catalanerne lære hende nærmere at kende.

11NAV-Soraya-Saenz-de-Santa.jpg
Soraya Saenz de Santamaria har til tider et meget groft sprogbrug. Foto: Juan Medina/Reuters Fold sammen
Læs mere

Det første indtryk er temmelig flertydigt: trods de høje hæle er María Soraya Sáenz de Santamaria lille af figur, og løvemanken gemmer en lidt spag stemme.

Men de midaldrende mænd i Spaniens magtcentrum omkring Moncloa-paladset har gennem den seneste halve snes år lært at huske navnet Soraya Sáenz, når det politiske regnebræt skal gøres op.

De tør ganske enkelt ikke andet. For alternativet er at få et minus i hendes nærmest berygtede »computerhukommelse.«

Den 46-årige elitejurist har været medlem af det spanske parlament siden 2004, og blot fire år senere blev hun den første kvindelige politiske ordfører for det store borgerlige Partido Popular. Snart var hun en fast bestanddel af inderkredsen omkring premierminister Mariano Rajoy, og under valgkampen i 2015 trådte hun for alvor frem for offentligheden og overskyggede næsten hr. premierministeren med sin kontante stil.

Det begyndte dog i provinsen. Men da Sáenz havde afsluttet den prestigefulde efteruddannelse som statsadvokat – naturligvis med topkarakter – søgte hun en stilling i centraladministrationen. Her kom hun hurtigt i kontakt med premierminister José Maria Aznars højre hånd, den galiciske jurist Mariano Rajoy. Over tid har dette bekendtskab udviklet sig til et politisk parløb, og Soraya Sáenz nævnes da også rutinemæssigt som Rajoys naturlige afløser.

Rajoy blev leder af Partido Popular i 2004, og han valgte som noget af det første at se ud over den gamle garde i partiet og stole på Sáenz’ intelligens og politiske indsigt, da det nye partiprogram skulle skrives. Hermed var hendes politiske karriere indledt, og da den tidligere økonomiminister Rodrigo Rato rykkede til Den Internationale Valutafond, overtog hun hans plads i det spanske parlament, Cortes.

I 2016 dannede Rajoy sin anden regering, og selv om Soraya Sáenz forblev vicepremierminister, afgav hun posten som talskvinde for regeringen. Til gengæld fik hun ansvaret for »den territoriale forvaltning,« hvilket vil sige centraladministrationens forhold til de autonome regioner.

Dette sidste skulle blive helt afgørende for hendes placering i dagens nyhedsstrøm, for efter den formelt set ulovlige afstemning om selvstændighed for Catalonien 1. oktober, suspenderede Rajoy det oprørske lokalstyre, Generalitat de Catalunya, og indsatte Soraya Sáenz som fungerende præsident i Barcelona.

Og dermed påtog hun sig en af hovedrollerne i et politisk, juridisk og ikke mindst emotionelt opgør, som ingen endnu kender udgangen på.

Som oppositionspolitiker og senere ordfører for regeringen blev hun kendt for sin skarpe og af og til regulært aggressive sprogbrug, og hun gør formentlig klogt i at tillægge sig nogle flere nuancer, hvis hun vil håndtere »den største udfordring for det spanske demokrati,« som avisen El País skriver.