Kronprinsparrets kunst holder

Per Thornit, i årtier prinsernes markante mentor, glæder sig stadig over, at moderne kunst fik sit indtog på Amalienborg.

Tidligere hofchef Per Thornit fylder 75 år på lørdag. Foto: Simon Skipper/Scanpix 2017 Fold sammen
Læs mere

 

At tale om manddoms gerning falder lige for med juristen Per Thornit, der fik et helt anderledes liv end »bare« at være en del af det ministerielle embedsværk.

Han fulgte et kald fra Amalienborg som kontorchef, men blev faktisk den rådgiver for regentparrets to teenagere, kronprins Frederik og prins Joachim, de havde brug for.

Det var lige sagen. I en snes år var han en slags reservefar for prinserne. Med trøst, modspil og tør humor.

Hvor han kunne sige tingene ligeud, sådan og sådan.

Der skulle rådgives om uddannelser. Kronprinsen ville vise, at han kunne begå sig på lige fod med andre uden skelen til sin byrd. Klarede han mon prøverne til frømand..?

Jo. Pingo blev et mandfolk.

Og der skulle formaninger til prinserne om at undgå ægteskab med danske kvinder. For det kan give så meget bøvl. Da de vordende udenlandske ægtefæller arriverede, skulle Thornit akklimatisere dem til de kongelige normer og det danske sprog.

Manddoms gerning som kongemager, ja. Mission accomplished.

Inden Per Thornit rundede af som hofchef, var han som dedikeret kunstynder også inspirator for Kronprinsparret ved indretningen af den ny bolig i Frederik 8.s palæ på Amalienborg. Her fik nutidens Olafur Eliasson, Erik A. Frandsen, Tal R, John Kørner, Jesper Christiansen o.m.a. deres kunst til at gå op i en højere enhed med empire-stilen. Et royalt palæ til tiden.

»Og jeg synes, projektet holder. Det giver glæde ikke blot for Kronprinsparret, men vel også for de 500.000, der har været inde og se på og sikkert fået mere forståelse for moderne kunst.«

Da Thornit bad om at måtte fratræde, blev det et ja, men tilbud om at blive ordensskatmester.

»For så har vi stadig en snor om benet på Dem,« som majestæten udtrykte sig.

Og dermed fik Thornit som supplement til sin kammerherrenøgle på bagsmækken ret til at hænge en lille hvid elefant om halsen som tegn på sin nye post, hvor han bl.a holder regnskab med ordenskapitlets pengevæsen

Men ellers står det lystige otium i et smukt parløb med fru Ulla med rejser, opera og besøg på gallerier verden over.

»Og så går vi to til fitness tre gange om ugen. Det er næsten som at være til skrifte. Man bekender sine synder - og går glad og lettet hjem.«