Karrieren endte med ridser i lakken

Alf Duch-Pedersen havde en karriere i toppen af dansk erhvervsliv, men mange vil huske ham for fatale beslutninger som bestyrelsesformand. 15. august fylder han 70 år.

Foto: Erik Refner Fold sammen
Læs mere

Alf Duch-Pedersen tilhørte dansk erhvervslivs elite i 1990erne og et godt stykke op i 2000erne med direktør- og bestyrelsesposter i virksomheder som Danske Bank, Danisco, Tryg, G4S, Nykredit og William Demant.

Men eftertiden har været hård ved Alf Duch-Pedersen, der 15. august fylder 70 år. Hans ellers pæne karriere endte nemlig med gevaldige ridser i lakken. I dag er han gået på pension og ude af alle virksomheder.

Duch-Pedersen havde i mange år ellers et stærkt renomme og blev set som en solid og driftsikker, men ikke videre sprudlende direktør.

»Han er måske ikke en festfætter, men han er ekstremt dygtig og vandrer fra succes til succes,« sagde Hugo Schrøder i 1997, da han som formand hentede den ingeniøruddannede Alf Duch-Pedersen til topchefstillingen i Danisco. Men siden blev succeserne færre.

I dag er det næsten præcis ti år siden, han overlod roret i ingrediensvirksomheden Danisco til Tom Knutzen. Dengang var Danisco en juvel i dansk fødevareindustri, men virksomheden haltede dog lidt efter de internationale konkurrenter og var gået i stå på børsen, hvor investorerne trængte til fornyelse, der kunne få værdien til at stige. Den skulle Knutzen stå for, men hans livtag med Danisco afslørede, at Duch-Pedersen havde efterladt en søvnig organisation, som var tung og langsom sammenlignet med internationale konkurrenter og som derfor krævede stor oprydning.

Afskeden i Danisco markerede Alf Duchs farvel som direktør med operationelt ansvar og goddag til en fuldtidskarriere som bestyrelsesformand. Her var det formandstjansen i Danske Bank, der var den absolut tungeste.

Allerede i 2003 havde han indtaget formandsposten i banken efter fire år som næstformand for bankens bestyrelse. Som formand spillede han en central rolle i Danske Banks massive ekspansion i 2000erne, som siden viste sig at have været alt for voldsom, da finanskrisen ramte banken i 2008 og frem.

Købet blev måske nok udadtil tegnet af daværende ordførende direktør, Peter Straarup, men Duch-Pedersen var som formand central i beslutningen, da Danske Bank i slutningen af 2004 valgte at købe de to irske banker, National Irish Bank i Dublin og Northern Bank i Belfast, i Nordirland for over ti mia. kr.

På købstidspunktet blev det set som modigt og rigtigt, men det viste sig at være en stor fejl og med elendig timing, og Danske Bank har siden nedskrevet milliarder og atter milliarder på det irske eventyr. I 2011 forlod Alf Duch-Pedersen banken og overlod tøjlerne til først Eivind Kolding og siden Ole Andersen, der efterfølgende igangsatte en stor oprydning i banken.

Den sidste store post, Alf Duch-Pedersen bestred, var som formand for bestyrelsen i sikkerheds- og servicekæmpen G4S, hvor han sad fra 2006 til 2012. Her spillede han som formand en nøglerolle i en beslutning, der skulle vise sig fatal for ham i karrierens efterår, nemlig beslutningen om at prøve at købe den danske servicekæmpe ISS fra kapitalfondene EQT og Goldman Sachs.

Børsnoterede G4S var nemlig slet ikke på samme side som sine aktionærer, der endte med at slå bak og tvinge G4S’ bestyrelse til at droppe opkøbet, som var for dyrt og for uigennemtænkt. Det, der kunne have været den dengang 65-årige Alf Duch-Pedersens sidste store bedrift, blev i stedet hans waterloo, for investorerne pressede ham ud efter det fejlslagne opkøb.