Kanonens fader

Torben Weinreich fik sat gang i arbejdet med at indføre en obligatorisk litteraturkanon i skolerne.

Torben Weinreich.    Foto: Sif Meincke Fold sammen
Læs mere

Det gav genlyd, da Danmarks første professor i børnelitteratur, Torben Weinreich, i 2004 lancerede sit kontroversielle forslag om, at alle danske folkeskoleelever i løbet af deres skoletid skulle læse navngivne værker af udvalgte forfattere. Det skulle give især den ældre litteratur af høj kvalitet en renæssance i skolerne, hvor mange lærere vægrede sig mod at præsentere børnene for de svære bøger på mærkeligt gammeldags dansk.

Torben Weinreichs forslag om en bindende litteraturkanon mødte i starten stor modstand fra en magtfuld og sjældent set alliance mellem lærerformanden, Anders Bondo Christensen, og den daværende undervisningsminister Ulla Tørnæs (V), der begge mente, at det var nok med en frivillig inspirationsliste til skolelærerne.

Det siger en del om Torben Weinreichs indflydelse og den respekt, der omgærder hans faglighed, at hans forslag på trods af den prominente modstand blev til virkelighed.

I august 2015 kunne den bindende litteraturkanon for folkeskolen og gymnasierne således fejre ti års fødselsdag.

Torben Weinreich er selv uddannet lærer og cand.pæd., ph.d. i 1992 og professor fra 1998 på det dengang nyoprettede Center for Børnelitteratur, hvor han huserede indtil sin pensionering i 2005. Han har et omfattende forfatterskab bag sig, har selv skrevet skønlitterære bøger samt mange faglitterære værker om børnelitteratur og pædagogik.

Samtidig er Torben Weinreich kendt som en af de mange fremtrædende intellektuelle, der blev tiltrukket af de radikale socialistiske og kommunistiske bevægelser i 1970erne. For Torben Weinreichs vedkommende lå engagementet dengang hos maoisterne i Kommunistisk Arbejderparti (KAP), hvor han var medlem af ledelsen, ligesom det kom til udtryk i hans første børnebøger, der handlede om arbejdsløshed, udbytning og klassekamp. Torben Weinreich er en kompetent og klar formidler af sit faglige stof og har gennem mange år været flittigt brugt af medier til at kommentere udviklingen i børns læsning og valg af litteratur. Han har også modtaget flere priser, blandt andet Kulturministeriets børnebogspris og den internationale børnelitteraturforskerpris, IRSCL-prisen.