Jimmie Åkesson fra Sverigedemokraterne drømmer om danske Hvidovre

Sverigedemokraterne står til en jordskredssejr ved det svenske valg til Rigsdagen. Bag fremgangen står den 39-årige partileder Jimmie Åkesson, som er vild med Danmark og mener, mange svenskere har et forkert billede af ham: »Jeg er ikke det her monster, som spiser børn.«

Jimmie Åkesson ved valget i september 2014, hvor Sverigedemokraterne blev det tredjestørste parti i Rigsdagen. Kort efter blev Jimmie Åkesson sygemeldt med stress. AFP PHOTO / TT NEWS AGENCY / ANDERS WIKLUND Fold sammen
Læs mere
Foto: ANDERS WIKLUND / TT

Det bedste sted i Sverige findes slet ikke i Sverige, men hos os i Danmark. Nærmere bestemt Hvidovre.

Sverigedemokraternes leder, Jimmie Åkesson, valgte i april forstaden på den københavnske vestegn, da Sveriges Radio bad partilederne udpege det geografiske sted, som bedst illustrerer deres politiske visioner og drømme. Det skete i programserien »Mitt Sverige«.

Mens de øvrige partiledere patriotisk tog svenske skoler, industrivirksomheder og bygder, valgte Jimmie Åkesson danske Hvidovre.

»Danmark er et godt land – 10-15 år længere fremme end Sverige,« fastslog Åkesson i programmet, hvor han roser den danske retspolitik, integrationspolitik og sundhedsvæsenet. Og så fremhæver han Hvidovre Kommunes arbejde med at bekæmpe ghettodannelse i Avedøre Stationsby.

Svenskerne går til rigsdagsvalg  9. september, og på forhånd spår meningsmålingerne en jordskredssejr til Sverigedemokraterne. Ifølge den seneste YouGov-måling vil 28,5 pct. af vælgerne sætte deres kryds ud for Jimmie Åkessons parti. Det vil i givet fald være mere end dobbelt så mange som ved valget i 2014.

Der er for alvor gået ild i det svenske folkhem.

Topstyring har gjort partiet stuerent

De første mange år efter Sverigedemokraternes stiftelse i 1988 var der ellers ikke meget, der tydede på, at partiet skulle kandidere til en status som Sveriges største. Flere af partistifterne og lederne var udsprunget af højreekstreme og nationalistiske organisationer som Nysvenska Rörelsen, Sverigepartiet, Bevara Sverige Svenskt og Nordiska rikspartiet. Det har klæbet til Sverigemokraterne, som i mange år har været alt for ekstreme for den gennemsnitlige Hr. Svensson.

Jimmie Åkesson var glad, da det første gang lykkedes Sverigedemokraterne at komme i Rigadagen ved valget i 2010. Siden er det kun gået én vej - fremad.  AFP PHOTO FREDRIK SANDBERG Fold sammen
Læs mere
Foto: FREDRIK SANDBERG.

Men da den statskundskabsstuderende Jimmie Åkesson i 2005 blev leder af partiet, lagde han grunden til et kursskift, der over årene har gjort partiet mere stuerent - hvis vi skal anvende et begreb fra det nyere politiske vokabularium. De vigtigste ingredienser i den udvikling er topstyrede eksklusioner af rabiate medlemmer samt en mere bred velfærdsdagsorden med familiepolitik samt sundheds- og ældrepolitik som supplement til partiets indvandringskritiske linje.

 

Faktisk er kursskiftet nu så markant, at Sverigedemokraterne er blevet godt selskab for Dansk Folkeparti, der ellers hidtil har holdt dem i armslængders afstand. Ved et fællesarrangement i bydelen Rosengård i Malmø i maj erklærede DF-leder Kristian Thulesen Dahl således sin støtte til Jimmie Åkesson og Sverigedemokraterne.

»Der er tale om et enormt folkeligt gennembrud.«

Det er der to grunde til, forklarer Kristian Thulesen Dahl, der har inviteret Jimmie Åkesson som gæst til Dansk Folkepartis årsmøde i Herning en uge efter det svenske valg.

»Jeg har stor respekt for hans arbejde med at sikre en konsekvent kurs over for de ekstremister, der har været en del tummel med i partiet. Det er lykkedes Jimmie Åkesson at gøre Sverigedemokraterne til et parti, som den almindelige svensker godt kan støtte« siger Kristian Thulesen Dahl og fortsætter:

»Samtidig er det ved at være i sidste øjeblik, hvis Sverige skal nå at ændre kurs i forhold til den indvandringslinje, landet hidtil har stået for. Ved valget  9. september vil Sverigedemokraterne prøve at kopiere det, der skete i Danmark i 2001, da Fogh (Anders Fogh Rasmussen, red.) blev statsminister og accepterede, at DF fik stor indflydelse. Det var det, der gav os vores store realpolitiske gennembrud.«

Jimmie Åkesson til svensk tv om sin opvækst i Sölvesborg.

»Når vi legede, opstod der forskellige grupperinger. Der var børn fra andre lande, der holdt sammen mod os.«


Men hidtil har de øvrige svenske partier i Rigsdagen ikke villet røre Sverigedemokraterne med en ildtang. En strategi, som de kommer til at ændre, hvis det lykkes Sverigedemokraterne at opnå de 20-25 pct. af stemmerne, som partiet har stået til i flere meningsmålinger, spår Berlingskes politiske kommentator, Thomas Larsen.

»Der er tale om et enormt folkeligt gennembrud. Det er lykkedes for Åkesson at ændre partiet fra et ekstremt parti til et bredt folkeparti, og det gør det svært for de øvrige partier at opretholde deres forsøg på at isolere Sverigedemokraterne. Man kan ikke udskamme og isolere et parti, der tegner 20-25 pct. af vælgerne. Det bliver det helt store og afgørende vendepunkt i denne valgkamp,« mener Thomas Larsen.

»Jeg er ikke det her monster, som spiser børn«

39-årige Jimmie Åkesson er opvokset i Sölvesborg i Blekinge, hvor han boede med sin mor i en lejlighed i et boligkompleks. Han har selv omtalt det som et polariseret miljø med mange konflikter mellem svenske børn og indvandrerbørn.

Åkesson, som selv var en sky og lidt tilbageholdende dreng, der løb hjem til mor, hvis der opstod ballade, har betegnet barndommens oplevelser som af betydning for hans senere politiske synspunkter.

»Når vi legede, opstod der forskellige grupperinger. Der var børn fra andre lande, der holdt sammen mod os. Det kunne udvikle sig til fysiske konflikter,« fortalte han til svensk tv op til rigsdagsvalget i 2014. En udlægning, som efterfølgende blev kaldt løgn af bl.a. hans tidligere lærer.

Løgner eller ej. Jimmie Åkesson står over for sit helt store gennembrud. Stilfærdig, rolig, altid nobelt klædt i jakkesæt, briller og slips er det lykkedes ham at føre Sverigedemokraterne til en nærmest eksponentiel vækst.

Dette på trods af, at mange stadig mener, han er et monster, som han fortalte Expressen for et år siden:

»Mange har et helt forkert billede af, hvem jeg er, hvad jeg mener, og hvad jeg vil. Jeg er ikke det her monster, som spiser børn, som de måske tror.«