Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Lad mig lige benytte chancen til at anbefale en af verdens mest vidende og velskrivende filmskribenter, David Thomson. Alt hvad han skriver er spændende at læse. I hans seneste udgave af et biografisk leksikon over skuespillere og instruktører fra 2002, skriver han således om Robert Downey Jr.: »Fremtiden er Downey Jr.’s, hvis han kan bevise, at de store penge i filmindustrien kan stole på ham.«
På det tidspunkt var Robert Downey Jr. efter flere tilbagefald omsider kommet ud af et heftigt narkotikamisbrug, men han havde lidt svært ved at få gode roller i mere mainstream spillefilm, uagtet at hans talent godt kan beskrives som både selvlysende og magnetisk tiltrækkende. Også selv om han på det tidspunkt lige havde brilleret i TV-serien »Ally McBeal« med en usædvanlig stille rolle som Allys kæreste. Siden fik han bedre bid i filmverdenen, og med to succesfyldte franchises – »Sherlock Holmes« og »Ironman« – har han i dag levet mere end op til Thomsons profeti.
Robert Downey Jr. er oven i købet i kraft af sin karakter »Ironman« kommet med i »Avengers«-filmene, hvor nummer 2 har premiere i Danmark 23. april. Og der er allerede planlagt en »Sherlock Holmes 3«. Man behøver således næppe bekymre sig om Downey Jr.’s bankbog, men selv om han stadig har glimt i øjet og han kan fyre en giftig replik af som ingen andre, kan man godt bekymre sig lidt over, hvor vidt vi nogensinde får den slags helhjertede dramatisk interessante skuespillerpræstationer at se igen, som han viste i sin ungdom.
Måske kan nogen huske, at Robert Downey Jr. brillerede i sit portræt af Charles Chaplin i Richard Attenboroughs film »Chaplin« fra 1992. Downey blev nomineret til en Oscar. Han gjorde det retfærdigvis også meget godt i »Dommeren« i biograferne i november måned, hvor Robert Duvall spillede hans far. Den slags vil vi gerne have mere af.
Når Robert Downey Jr. er bedst, fyrer han på alle kedler, og hvis man har set ham til diverse Award shows, så er han ikke en af dem, der står statisk og læser op på en teleprompter. Han virker vittig selv i fritiden.
Vil man se Downey Jr. fyre hele arsenalet af skuespillerkrudt af i én stor blæret gavmild fontæne, kan man nøjes med at se Ben Stillers »Tropic Thunder« fra 2008. Her leverer Downey Jr. den ultimative parodi på en selvhøjtidelig skuespiller i rollen som en hvid skuespiller, der udgiver sig for at være sort og som blandt flere andre morsomme bemærkninger får sagt: »Jeg er en fyr, der spiller en fyr forklædt som en anden fyr.« Se filmen for at få ordene til for alvor at give mening.