»Jeg er alt for flink«

Andreas Bo er ikke ikke alene umådelig sjov og underholdende. Han er også komikkens slider.

Skuespiller og komiker Andreas Bo Pedersen fylder 50 år d. 25. februar. Foto: Bax Lindhardt/Scanpix 2017 Fold sammen
Læs mere

 

Andreas Bo, der lige nu er aktuel med sit tredje solo-show FIFTI-FIFTI, som har premiere i aften på Bremen Teater, bliver som showets titel antyder, 50 år. Han hører til i toppen af de sjoveste sjove, med toptunet underfundighed og en kropslig plastik, som han legende integrerer i sin vibrerende genialske humor.

»Jeg er faktisk også for behagesyg til at være komiker, for jeg vil gerne kunne se folk i øjnene bagefter, når jeg har lavet en parodi. Og jeg har faktisk aldrig været udsat for, at nogen blev fornærmet eller stødt. Jeg møder kun glade smil fra dem, jeg parodierer,« har Andreas Bo tidligere sagt til Berlingske.

Han er en nydelig mand klædt nydeligt på med en nydelig frisure og ligner alt det, han ikke er. Han er komiker og kan vælte enhver teatersal, men minder om en venlig bankrådgiver. Pludselig kan hans smidige ansigt fortrække sig i en grimasse, når han skal understrege en pointe eller fortælle en historie.

Andreas Bo kan ikke bare parodiere, han fremstiller sine parodier med facetter, der understreger, hvem de er: Thomas Blachman, Jørgen Leth, Johannes Møllehave, Kim Larsen, Villy Søvndal, Ole Thestrup m.fl. Han har revitaliseret den klassiske parodi, og han har bragt revyhumoren med sig også i de TV-shows han optræder i.

Andreas Bo blev født på Fyn, i landsbyen Nørreløse mellem Ringe og Odense.

Hans far var chef i et firma, der fremstillede rottebekæmpelse, og moren var bibliotekar. Da Andreas Bo var ti år, flyttede familien til Haslev på Sjælland. Han gik ud af 2. G og fik en læreplads i en tøjbutik. Efter tre et halvt år i Flemmings Herre- og Drengetøj tog han til sin onkel i Aarhus for at blive rockmusiker. I stedet fik han arbejde på et autolager.

Derefter tog han en HF, begyndte at læse medicin, fik børn, stiftede teatret »The Loyal Shakespeare Company« med et par venner, og droppede medicinstudiet for at hellige sig skuespillet. I fire år rejste de rundt i landet med deres sketch- og satireshow, indtil Andreas Bo i 2003 blev »opdaget« af Kolding Revyen.

»Jeg kommer fra Fyn, hvor vi hørte Kai fucking Løvring, og da jeg som ti-årig flyttede til Sjælland, fik jeg to plader med Linie 3. Når jeg taler med de unge stand-uppere er vores referencer helt forskellige, og jeg kender ikke dem, de taler om,« siger han og nævner revyerne i Kolding, Nykøbing Falster og Dyrehaven som dem, der har påvirket ham humoristisk.

»Da jeg som 30-årig, i en alt for fremskreden alder, besluttede mig for at satse på skuespillet, gik vejen via revyen. De kom til mig og sagde: »Vi skal altså have solgt nogle flødekartofler og noget højreb, og du kan sige noget sjovt, Andreas, så kom herover til os.«

»Det var den verden, der inviterede mig indenfor.«

Vel er han elskværdig og imødekommende, men han er også omhyggelig:

»Jeg vil gerne være ekvilibristisk og perfektionistisk, og jeg elsker, når noget er gennemarbejdet. Derfor er parodierne også blevet mit lille område, og det er fantastisk. Men grundlæggende har jeg ingen hang til at provokere, og jeg er måske i virkeligheden for nydelig til at være hardcore satiriker.«

Når det nye show har kørt på Bremen turnerer det rundt i hele landet. Sin fritid bruger han bl.a. i fodboldklubben Køge Nord FC, hvor han fungerer som elitechef.