Irak invaderer Kuwait

Foto: Karim Sahib/AFP Fold sammen
Læs mere

På denne dag for 26 år siden invaderede Irak med præsident Saddam Hussein i spidsen det lille naboland, Kuwait, og startede dermed den første Golfkrig.

Iraks invasion og besættelse af Kuwait skyldtes et ønske om at sikre sig kontrol over Kuwaits oliekilder, og Saddam Hussein begrundede bl.a. invasionen med en påstand om, at Kuwait ulovligt havde pumpet olie op fra et irakisk-kuwaitisk oliefelt under Irak-Iran-krigen.

Husseins krigserklæring blev imidlertid hurtigt mødt af fordømmelse fra både Vesten og den øvrige arabiske verden. Hurtigt blev der etableret en fælles arabisk styrke, som siden kom til at omfatte styrker fra Vesten, primært USA. I januar 1991 indledte den amerikansk ledede koalition en række bombeangreb på Irak, siden fulgte en befrielse af Kuwait over landjorden, og en efterfølgende kapitulation af de irakiske styrker. På billedet ses Saddam Hussein på et besøg hos de irakiske tropper i Kuwait 2. august 1990. arjg