Ikke så pæn at det gør noget

Skuespilleren Jens Jørn Spottag har gang på gang udfordret sin »almindelighed« i sine 35 år som skuespiller.

Jens Jørn Spottag på det Kongelige Teater i kulisserne til stykket »Koks i kulissen«. Foto: Niels Ahlmann Olesen Niels Ahlmann Olesen Niels Ahlmann Olesen Niels Ahlmann Olesen Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er jo også fysiognomien og fremtoningen, der afgør, hvilke roller, man får lov at spille. Den der medfødte maskulinitet og alvor – hvor den så end er kommet fra – kan jeg jo nok ikke afskrive mig. Det er vel noget genetisk pis!«

Sådan sagde skuespilleren Jens Jørn Spottag i et interview med Berlingske for et par år siden. Endnu en gang var han sat til at spille en pæn, seriøs mand - håndboldtræneren i John i TV-serien »Arvingerne«.

Det er muligt, at Jens Jørn Spottags »almindelighed« - en vis, maskulin ro og tyngde - undertiden har givet ham roller som - det var bla. denne rolle til at gestalte enhver, der gav ham rollen som »Woyzck« i den internationale stjerneinstruktør Robert Wilsons version af Büchners drama - en forestilling, der, efter verdenspremieren på Betty Nansen Teatret, sendte Spottag kloden rundt på en tiljublet turné.

Men han har heldigvis ikke været for fastholdere, og har gang på gang formået at sprænge rammerne med en frodig galskab, som ligger på lur under den pæne overflade.

Og heldigvis er Jens Jørn Spottag også et sted i karrieren, hvor udfordringerne står i kø. Han har på andet år sagt ja til at være en del af ensemblet på Det Kongelige Teater, hvor opgaverne lines op for ham. En skuespiller skal først og fremmest bruges, og også i denne sæson har Jens Jørn Spottag haft sin sag for. I øjeblikket krabber han rundt som Jeronimus i nationalscenens alternative udgave af Holbergs komedie »Maskerade«, og vi har lige set ham som en næsten for afdæmpet slyngel Jago i »Othello« - med netop hans almindelighed som instruktøren Elisa Kragerups billede af hverdagsracisme. Og forude venter endnu flere opgaver. Til foråret skal han give liv til selveste overlæge Moesgaard - Holger Juul-Hansens gamle rolle - i dramatiseringen af Lars von Triers »Riget«. Endnu en pæn mand, der ikke er så pæn, at det gør noget.

Bagersønnen fra Odder havde »krudt i røven« og fik mange svedere i skolen. En Brecht-produktion i fjernsynet og en inspirerende lærer fik hans øjne op for dramatikken. Han arbejdede som regissør på Aarhus Teater i fire år, inden et højskoleophold, hvor han selv igen kom til at spille teater, fik ham til som 21-årig at søge optagelse på teaterskolen.Han kom ind i Odense i første forsøg. Karrieren begyndte for alvor på Aalborg Teater, hvor han kom til at spille en lang række roller. Bedre skole kunne man ikke få. Siden blev det til et folkeligt gennembrud i den hundedyre TV-serie »Bryggeren«, hvor han - efter eget udsagn - spillede »ham den sure gær-ekvilibrist«. Siden er det blevet til et væld af roller på de københavnske scener. Det meste er gået godt.

Og det at gå på scenen er konstant forbundet med nye udfordringer.

»Jo ældre jeg bliver, jo mere vil folk forvente, at de ved, hvor de har mig,« sagde han i samme interview, som indledte dette portræt.

»Men så er det min opgave at blive ved med at inspirere mig selv og trække tæppet væk under mig selv - uanset hvor mange ægte tæpper, der måtte dukke op. For jeg er nødt til at gå den usikre vej. Den sikre kan jeg ikke gå.«