Hvordan skal det dog gå den svenske politikvinde fra länskrim i Malmø, Saga Norén? I aften går første afsnit af sæson tre af den svensk-danske krimiserie »Broen« over skærmen. Sidst vi så noget til Saga, måtte hun se sin kollega og ven Martin Rohde, spillet af Kim Bodnia, rykke direkte i fængsel, mens hun selv var i følelsesmæssig affekt over den undertrykte fortid, som var ved at indhente hende.

Kim Bodnia vil ikke være at finde i den nye ombæring af successerien, der også har gået sin sejrsgang i udlandet. Det vil derimod Sofia Helin, der har gjort den adfærdsvanskelige Saga med Aspergers-syndromet til en næsten lige så berømt, lige så uforsonlig skandinavisk politikvinde som forgængeren, »Forbrydelsen«s Sarah Lund.

Besværlig og i konstant kollisionskurs med omgivelserne, fordi hun ikke kan begå sig. Hendes uhensigtsmæssige ærlighed render hende staver i livet, hvad enten det er professionelt eller i privaten. Men den gør hende også til en ihærdig opdager, der ikke giver op.

Nu, hvor hun selv og seerne har lært Saga at kende, spiller Sofia Helin hende dygtigt i en balanceakt, hvor man både har ondt af hende og er irriteret over hende.

Og ind imellem leverer hun faktisk Sagas manglende empati med verden vittigt, selv om hovedindtrykket er et tragisk udenforskab: Når hun forsøger at være som andre, afskrives hun. Men selv om det er rollen, der har gjort hende verdensberømt, har Sofia Helin gjort sig gældende i mange andre sammenhænge på scenen, skærmen og biografens lærred.

Sofia Margareta Götschenhjelm Helin lagde man for eksempel første gang for alvor mærke til herhjemme i den stort anlagte svensk-danske filmatisering af Jan Guillous ridderromaner om Arn, hvor hun spillede korstogsfarerens længe ventede og for farer udsatte elskede. Men inden da havde den kønne pige gjort talentet gældende i en lang række andre sammenhænge og modtaget svensk films fornemste udmærkelse, Guldbaggen, for sin indsats i filmen »Tilbage til Dalarne«.

Selv voksede hun op i Linköping midt i Sverige. Det lille karakteristiske ar over munden fik hun i forbindelse med en alvorlig cykelulykke, mens hun gik og ventede på at komme ind på teaterskolen.

 

Hendes ansigt var smadret, men hun har selv fortalt, at ulykken bevægede hende til at få samling på et liv, som hun ikke tog ordentligt vare på. Og barndommens oplevelser med forældrenes skilsmisse, farens alkoholisme og sorgen over en død bror, fik ikke længere lov til at hæmme hende, for nu lignede hun sig selv indeni og udenpå, syntes hun. Tingene faldt på plads.

Rollen som Saga Norén ville hun egentlig slet ikke spille. Hvem havde brug for endnu en skandinavisk krimiserie? Og var Saga ikke lidt irriterende? Men et møde med seriens forfatter og instruktør fik hende omvendt. Sofia satte sig ind i Aspergers syndrom, prøvede de kortfattede, direkte og ironiforladte reaktioner af på omgivelserne.

»Saga giver ikke nogen bekræftelse til andre, og derfor får hun heller ikke nogen selv. Da jeg gik ud i verden som hende, oplevede jeg, hvordan folk mister interessen, når de ikke får noget tilbage i samtalen. Det er en ensom måde at være i verden på, for hun bliver en outsider uden at ville det,« sagde Sofia Helin for nogle år siden til Politiken.