Har denne mand opfundet Nordic Noir?

Aktuelt portræt. Hans Abrahamsen er komponist og får den store Sonnings Musikpris næste år – måske også fordi hans forening af avantgarde og melankoli har tegnet en hel generation.

02NAVhan-abrahamsen-123804.jpg
Hans Abrahamsen har modtaget en række priser. Her da Nordisk Råds litteraturpris blev uddelt i 2016. Han modtog musikprisen for sin sangcyklus »Let Me Tell You«. Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Scanpix 2016 Fold sammen
Læs mere

Æren plus 100.000 euro er en stor pris. Men hvis man kender Hans Abrahamsen, vil man også se ham som en stor modtager.

Sonnings Musikpris for 2019 går til en komponist med speciale i musik til den melankolske side. Det kan være sange om sommeren. Det kan også være sange om efteråret. Og det kan måske især være sange om vinteren.

Påfaldende meget af Hans Abrahamsens musik drejer sig om årstiderne og de nordiske stemninger. Værkerne handler ganske vist ikke om noget - for hvad kan abstrakt musik for fire strygere alene handle om?

Men deres titler henter noget hos naturen: »Schnee«, »Winternacht«, »Storm og stille«, »Nacht und Trompeten« og mange andre.

Og ja, mange af titlerne er på tysk. Vist ikke fordi han ejer et særligt forhold til tysk kultur. Nok mere fordi tyskernes ord så ofte klinger lige dét dybere og mere poetisk.

Fornemmelserne af himle i gråt og landskaber i hvidt minder meget om Nordic Noir fra filmens verden. Stemningerne kendes fra danske krimier med dansk filmmusik og har efterhånden bredt sig til den halve verden - og Hans Abrahamsen var måske tidligst af alle med dem.

Abrahamsen brød for alvor igennem midt i 1970erne med »Stratifications« for orkester og blev hurtigt et stort navn overalt. For han og et par kolleger havde løst en gordisk knude: Tidens unge komponister ville skabe moderne musik. De ville bare gøre det med lidt færre toner. De ville ikke skræmme nogen væk.

Strømningen kaldes for Ny Enkelhed og har endnu i dag Hans Abrahamsen som et af de største navne overhovedet.

»Min fantasi arbejder godt inden for en fast struktur«, siger han selv. En mester viser sig i begrænsningen.

Udlandet har belønnet ham i rigt mål for indsatsen. For eksempel med den store Grawemeyer Award i 2016 for det skønne »let me tell you« - bestilt af Berlinerfilharmonikerne og sunget så fantastisk af Barbara Hannigan.

1990erne blev så et fattigere årti rent kunstnerisk. Men hans tavshed var ikke en »krise« i almindelig forstand.

Kulturlivet havde snarere udviklet sig i en uventet retning og virkede måske ikke så attraktivt længere.

Abrahamsen underviste i stedet for og forblev til stor inspiration for unge kolleger – ikke mindst på grund af hans rent ud virtuose brug af orkestrets instrumenter.

Så da han vendte tilbage, var det et brag: Danmark fik på kort tid mesterværker som klaverkoncerten fra år 2000 og »Schnee« for lille orkester fra 2006.

Og man opdagede fra dag ét forskellen på Hans Abrahamsen før og efter pausen - nemlig at han bare ville gøre sin musik endnu kønnere. Han havde måske bare ventet på en generation, der ikke krævede »moderne« lyde hele tiden. På en generation med smag for det æstetiske og sans for det skønne.

Og dét kunne meget vel være Hans Abrahamsens største sejr af alle: At han var væk gennem det meste af et tiår og kom endnu stærkere tilbage. At en gammel modernist kunne genopfinde sig selv og komponere avantgarde til en ny tid.