Han har et talent

Pablo Llambías er forfatterskolerektor med sans for både originalitet og hudløshed. 8. februar fylder han 50 år.

Arkivfoto: Mikkel Møller Jørgensen. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Pablo Henrik Llambías, forfatter og rektor for Forfatterskolen i København, er søn af en dansk mor og en argentinsk far. Begge professionelle pianister.

Pablo Llambías, der fylder 50 år 8. februar, har også selv været noget ved musikken. Forstået på den måde, at han i en kortere periode studerede det mærkelige og ikke let håndterbare messingblæserinstrument trombone ved Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus. Han har desuden læst filmvidenskab på Københavns Universitet og instrueret flere film, herunder Danmarksfilmen »Filmen med Danmark«. Og har gået på Kunstakademiet i København. Og han – der synes at have talent for det meste af det, der har med kunst at gøre – har skrevet mange bøger, for det er det, han er, først og fremmest: Forfatter. Han brænder for bøger og det, der står i dem, og som rektor siden 2009 har han med fasthed forsvaret en institution, der fra tid til anden – dog mindre end tidligere og vist ikke med rette – er blevet beskyldt for at ensrette sine elever.Som han sagde det i et interview med Berlingske i forbindelse med sin tiltræden:

»Det er kun naturligt, at man opsøger påvirkninger og forbilleder. Det har det altid været. Det, som Forfatterskolen gør, er, at den tilbyder disse påvirkninger og forbilleder i koncentreret form over en periode på to år.«

Pablo Llambías debuterede på Gyldendal i 1996 med novellesamlingen »Hun har en altan«. Den blev fulgt op af flere noveller i bogen »Rådhus«, der udover sine andre fortræffeligheder rummer vidunderligt udramatiske sort-hvide fotos af 275 danske rådhuse, fotograferet af forfatteren selv.

Senere fulgte blandt andet romanerne »Den dag vi blev frie »(1998) »A.P.O.L.L.O.N.« (2000), »Trojaner« (2001) »Et ukendt barn« (2005) og »De elskendes bjerg« (2006). Senest er kommet tre store samlinger af noget i moderne litterær sammenhæng så sjældent som sonetter: »Monte Lema«, Hundstein« og »Sex Rouge«.

Indholdet i de arkaiske former udgør tilsammen en slags fortløbende beretning om en mand i midtvejskrise, og manden er Pablo Llambías selv, og bøgerne er med al deres hudløse hang til ærlighed og ublufærdige omgang med højt og lavt blevet ganske forskelligt modtaget af kritikken. Det er dog ikke svært at argumentere for, at de er noget ret enestående i dansk litteratur. Svære at slippe, når man først er gået i gang. På deres egen måde helt på kunstens side.

Som altid, når manden bag hedder Llambías.