Han gør klipperne levende

I både direkte og overført betydning har ingen gjort Jordens og især Grønlands klipper så levende som geologiprofessor Minik Rosing.

Minik Rosing har tidligere modtaget Danmarks Radios Rosenkærprisen. Foto: Nikolai Linares/Scanpix Fold sammen
Læs mere

Professor Minik Rosing er langtfra nogen traditionel geolog.

For han er næsten lige så meget biolog og dertil en fremragende formidler af sin forskning: klar i mælet, velartikuleret og med talrige tankevækkende pointer.

Dertil er han en af landets internationalt mest respekterede og citerede videnskabsfolk, ikke mindst takket være en opsigtsvækkende opdagelse i slutningen af 1990erne i sit andet hjemland, Grønland.

Her, i det såkaldte Isuabælte nær Nuuk, fandt han de hidtil ældste spor af liv på Jorden: tegn på fotosyntese i ca. 3,7 mia. år gamle klipper.

Det var en nyhed, der gik verden rundt, for dermed kunne livets oprindelse skrives op mod en milliard år længere tilbage i tiden.

Minik Rosing voksede op i Grønland i en kunstnerisk dansk-grønlandsk familie.

Faderen, Jens Rosing, tegnede blandt andet det grønlandske hjemmestyres våben, en isbjørn, og deltog i flere grønlandsekspeditioner.

Den unge Minik elskede den storslåede og rå grønlandske natur omkring sig og fattede tidligt stor interesse for rigdommen af mærkværdige sten og klipper i landskaberne.

Hvilke oldgamle historier kunne de ikke fortælle?

Af samme årsag var der nærmest ingen vej udenom en geologiuddannelse på Københavns Universitet og videre studier i USA, naturligvis i kombination med feltstudier i sit elskede Grønland.

I de senere år har han udvidet repertoiret med fascinerende teorier om livets markante indflydelse på klodens geologi. Han har således beregnet, at uden fotosyntese på Jorden ville der næppe være granit og kontinenter, sådan som vi kender dem.

Så livets opståen har i en selvforstærkende proces i markant grad forandret klodens geologi og gjort den optimal for blandt andet mennesker.

Minik Rosing er også en vægtig stemme i klima- og miljødebatten, men angriber problemstillingerne løsningsorienteret og med udgangspunkt i sin egen forskning. Han står således i spidsen for et forskningsprojekt, som i samarbejde med bl.a. brasiliansk erhvervsliv skal afgøre, om næringsholdigt grønlandsk gletsjermudder kan anvendes som et CO2-neutralt middel til at revitalisere udpint jord i troperne.

Han har også samarbejdet med kunstneren Olafur Eliasson omkring udstillinger af smeltende grønlandsk indlandsis.

I kraft af sine talrige kompetencer har geologen vundet mange priser og opnået adskillige tillidshverv i både Danmark og udlandet.