Han gav os både paperbacks og bogklubber

En legende i dansk forlagsliv er død. Otto B. Lindhardt blev 94 år.

Otto B. Lindhardt, fotograferet i 2002. Fold sammen
Læs mere
Foto: KELD NAVNTOFT

Da Otto B. Lindhardt i 2011 udgav sine erindringer, fik de den smukke og pirrende titel »Er det ikke nemmere at købe Gyldendal?«

Det var den senere Louisiana-stifter, ostegrosseren Knud W. Jensen, der i sin tid sagde ordene, og det var til Otto B. Lindhardt, han sagde dem, og ordene er siden gået over i dansk forlagshistorie. Året var 1952, det nystiftede Wivels forlag, hvor unge Otto B. Lindhardt var blevet ansat, og som Knud W. Jensen bakkede op økonomisk, havde svært ved at hamle op med giganten i Klareboderne.

Derfor valgte Knud W. Jensen, der jo havde penge nok, den oplagte og overlegne løsning: Han købte simpelthen aktiemajoriteten i det store forlag, og Otto B. Lindhardt blev ansat som underdirektør. To år senere avancerede Lindhardt til direktør for det hele.

Og Otto B. Lindhardt blev på sin pind frem til 1970, men så var det også slut. Han valgte helt frivilligt at forlade den fineste post i dansk forlagsliv for i stedet, sammen med sin daværende kone, Helga, og Gert og Hanne Ringhof i 1971 at stifte forlaget Lindhardt og Ringhof. Otto B. Lindhardt følte, fortælles det, at han var kommet for langt væk fra sin egentlige passion, bøgerne, i den store Gyldendal-koncern, og nu skulle der ske noget nyt, og det gjorde der så.

Kendte og elskede forfattere som Johannes Møllehave, Herdis Møllehave, Anaïs Nin, Fay Weldon og senere Jørn Riel og Leif Davidsen blev en del af Lindhardt og Ringhofs portefølje, og Otto B. Lindhardt var direktør for det forlag, der delvist bar hans navn, helt frem til sin selvvalgte pensionering i 1995.

Noget med bøger

At det skulle være noget med bøger, havde ligget i kortene fra den nu afdødes pure ungdom. Otto B. Lindhardt blev nemlig uddannet boghandler, og fordi han allerhelst ville være forlægger, kom han i 1949 på studieophold i New York, hvor han fik foden indenfor hos forlagene Doubleday og Simon & Schuster.

Han var i det amerikanske i to år og studerede det amerikanske bogklubsystem nærmere, ligesom han fik øjnene op for nymodens fænomener som billigbøger og paperbacks, som stort set var ukendte størrelser i Danmark, og han var således vel rustet til at introducere alt det nye til et sultent og nysgerrigt dansk efterkrigstidspublikum.

Synlige resultater af hans indsats på de nævnte områder var Tranebøgerne og Gyldendals Bogklub. De var, sammen med så meget andet, en vigtig del af hans livsværk, ligesom også Lindhardt og Ringhof. Her er, hvad han i forbindelse med sin 90-års fødselsdag selv sagde om det forlag, han havde været med til at stifte:

»Tænk, jeg har været over 70 år i bogbranchen. Siden jeg forlod forlaget, må jeg sige, at der har været bølgegang – også ledelsesmæssigt. Det stakkels forlag har været mishandlet. Lige nu bliver det igen kærtegnet, og det kan jo kun glæde mig meget.«