Grove, sjove og følsomme Linda P

Stand-upperen og skuespilleren Linda P er sydhavnstøsen, der blev stjerne, men som har insisteret på at gøre oprør mod sig selv for åbent tæppe. 15. juli fylder hun 30 år.

Foto: Esben Salling Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Umiddelbart er der så meget barsk ved Linda P. Spiser hun mon også med den mund?

Der er ingen fine fornemmelser, når hun lukker op for grovkornede betragtninger om mislykkede engangsknald, sprut, røvirriterende familiemedlemmer, latterlige kendte, handicappede, hvad man kan gøre med et bloklys eller det suttede Sydhavnen, der er en evig kilde til inspiration.

Hun er en af de bedste overhovedet i branchen. Ikke bare på grund af den iagttagelsesevne, der gør hende i stand til at opfange og turnere tilværelsens paradokser. Ikke blot på grund af en stensikker timing, der får pointer til at sidde præcis, hvor de skal og salen til at brøle. Ikke bare på grund af det uomtvistelige skuespiltalent, der i en anden tidsalder ligeså godt kunne have gjort hende til en hyldet revystjerne.

Læs også: Rekordsæson på Nørrebro Teater

Men først og fremmest er hun modig. Og nede under den beskyttende tophue, der er blevet hendes signatur, er der ingen tvivl om, at der er andet og mere på spil end et par fletninger og en fandens kælling.

I det kække panser er der nemlig også sprækker til en anden Linda Petersen end den, der kan stille sig op og sige de værste sjofle (og sjove!) svinere uden at rødme bag mikrofonen. Det er en del af hendes store tiltrækningskraft: At man har fornemmelsen af, at der er en følsom, ja, kald det bare usikker, søgende kvinde under den barske, ufiltrerede proletar.

Hendes show »Rommen er en tøjte« handlede om en alkoholiseret nedtur efter et langvarigt parforhold. Og det seneste og tredje, det anmelderroste »Linda Ps hovedpine« fra i år, var i passager et nærmest terapeutisk livtag med det dysfunktionelle forhold til og skilsmissen fra eks-hustruen.

Læs også: Danmarks morsomste mand?

Det er blevet tydeligere og tydeligere i Linda Ps shows, at hun bevidst arbejder på at flytte sig, at blive voksen som menneske og som komiker. At rykke grænser: Ikke bare i forhold til sit eget jeg. Men også i forhold til, hvad et stand-up-show er for noget, når hun for åbent tæppe bevidst ønsker at få punchlines og pinligheder, selvudlevering og terapi til at gå op i en højere enhed.

»Det skal være noget, hvor jeg selv ryger med ned i faldet. Hvis jeg råber ad nogen, så piller jeg også mig selv ned samtidig. Det er vigtigt at gøre det med en eller anden form for snilde,« har hun sagt til Berlingske.

Fra begyndelsen gik det hurtigt for Hvidovre-pigen, familiens gøgler med det hurtige hoved og den kvikke replik. Allerede da hun debuterede ved DM i stand-up i 2004 som led i et væddemål, strøg hun direkte ind på en andenplads og skabte sig dermed en plads i den ellers så mandsdominerede verden. »Linda P på bjerget« hed en forestilling på Nørrebro Teater, da hun tog skridtet over i teatersammenhæng: Og det var da også hendes egen rejse fra ukendt til pludselig stjerne, der lå som en slags flirtende referenceramme om hele forestillingen, hvor en fordrukken sydhavnstøs og malerlærling havnede i mediesofaerne. En udflugt, der ikke har været nem hele vejen igennem. Linda P har flere gange sagt, at hun gerne ville kunne lave det, hun laver, uden at være kendt. Og i 2013 måtte hun udsætte sit kommende show på grund af stress.

Læs også: Linda P: »Jeg er generelt røvkedelig«

Sammen med komiker-kollegaen Christina Sederqvist slog hun for alvor igennem med »Piger på prøveløsladelse« på DR2, satireserien om de to alternativt begavede piger, Winnie og Karina, der på prøveløsladelse får job som radioværter på en lokalradio. Det kom der tilmed en hurtigtproduceret spillefilm ud af – »Winnie og Karina: The Movie«.

Inden da havde hun øvet sig på teaterscenen »Biblen« med Jonatan Spang og Rune Klan – hendes lesbiske præst var ved at løbe med det hele. Og at teatertalentet rakte vidt, fik man i forrige sæson en fornemmelse af i Betty Nansen Teatrets »Tjener for to«, hvor instruktøren Peter Langdal havde byttet køn på hovedkarakteren for at få den til at passe til Linda P og hendes talenter.

Sangstemmen, hun gerne lufter i en hyldest til Linse Kessler eller støttesange til realitydeltagere, har hun kunnet bruge i den stjernespækkede teaterudgave af Susanne Bier-filmen »Denne eneste ene« i Tivoli. Og hun får brug for den igen i teaterkoncerten »Alle elsker kærlighed« med premiere på Nørrebro Teater til september.

Endnu et skridt på vejen mod at blive en anden. Som hun sagde til Politikens Niels Thorsen for nogle år siden: »Der er mange, der siger: Arj, du må aldrig ændre dig. For folk tror, at de gerne vil have det samme igen. Det vil de ikke. Det skal jeg nok fortælle dem.«

Læs også: Linda P er temmelig kær