Gnags-medlemmet Ivan Sørensen er død

Bandet Gnags. Ivan Sørensen er nummer to fra venstre i blå trøje. Fold sammen
Læs mere
Foto: NF
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Gnags er i sorg, efter at bandets keyboard-mand fra 1972-2003, Ivan Sørensen, døde onsdag. Han blev 60 år gammel.

Det oplyser forsanger Peter A.G. i en meddelelse på Facebook.

»Det er med stor sorg, vi må meddele, at Ivan Sørensen, GNAGS legendariske orgelspiller og keyboard-mand fra 1972-2003 er død i Ajstrup den 22.7,« skriver den aahusianske forsanger.

Han fortæller herefter om, hvordan Ivan Sørensen meget tidligt viste evner for det musikalske.

»Han spillede med - først på mandolin, så på guitar, klaver og orgel. Ivan var gennemmusikalsk. Nyn en melodi - og Ivan kunne spille den, » skriver Peter A.G og peger på, at det var lige den type, som Gnags kunne bruge.

Det tidligere Gnags-medlem Ivan Sørensen(yderst th) er død Fold sammen
Læs mere

Allerede som 15-årig flyttede Ivan Sørensen derfor ind i kollektivet hos de andre Gnags-medlemmer i Aarhus. Her spillede han med på samtlige koncerter og samtlige pladeindspilninger fra 1972-2003.

»Specielt som Hammond-organist var Ivan uovertruffen. Hans sans for det harmoniske, hans feeling og ustoppelige fantasi. Spil som et bål, der knitrer, spil som havet, eller vand, der risler ned ad bakke. Ku´ du lave sådan lidt markedsstemning, hvor det dufter sødligt henne fra pigen med de glasserede æbler? Ivan mestrede det hele. Også salmerne, sangene fra sangbøgerne og viserne,« skriver Peter A.G.

Det er med stor sorg, vi må meddele, at Ivan Sørensen, GNAGS legendariske orgelspiller og keyboard-mand fra 1972-2003 er...

Posted by Peter A.G. on 24. juli 2015

Rockgruppen Gnags blev dannet i 1966. Gennem tiden har gruppen haft udskiftning af musikerne. Fra 1981 til 1996 havde gruppen dog de samme bandmedlemmer.