Generalen der ramte politiske klippeskær

Poul Kiærskou mistede muligheden for at stige helt til forsvarets top, da »papkassesagen« ramte ham.

Poul Kiærskou i sin tid som chef for Hærens Operative Kommande (HOK). I baggrunden maleriet "En helts død". Arkivfoto: Henning Bagger Fold sammen
Læs mere

Generalløjtnant Poul Kiærskou, der fylder 60 år 7. december, har i årevis været kendt i forsvarets indre cirkler som en af de skarpeste og mest retlinede officerer i forsvarets ledelse. Men den karriere, som hans evner, flid og baggrund i en stærk officersfamilie ellers lagde op til, gik i stå, da han ramte to klippeskær på vejen mod den øverste post, jobbet som forsvarschef.

Poul Kiærskou voksede op i en fuldblods officersfamilie som søn af major og ritmester Svend Kiærskou, der ligesom sønnen var tilknyttet Jydske Dragonregiment. Meget symbolsk døde faderen iført uniform under et jubilæumsbesøg hos dragonerne.

Poul Kiærskou modtog som nummer ét på sit hold på Hærens Officersskole Dronningens æressabel, og blev efterfølgende kampvognssoldat for fuld udblæsning i Holstebro. Senere fulgte stabstjeneste både ved Jyske Division og Forsvarskommandoen, hvor han i en periode fungerede som adjudant for blandt andre den navnkundige forsvarschef Jørn Lyng, der var kendt og frygtet som en chef, der kørte sine omgivelser benhårdt.

Men Kiærskou lærte noget om ledelse og arbejdsevne, og karrieren fortsatte både i det militære spor, som bataljonschef for kampvognene i Holstebro og på den diplomatiske side, med job i NATO under Kosovo-krisen, og senere som chef for den nordisk-polske kampgruppe i Bosnien. I 2002 blev Kiærskou en ung chef for Hærens Operative Kommando med opgaven at udvikle en beskåret hær til et højt professionelt niveau med evne til at sende kampgrupper til både Irak og Afghanistan.

Da begyndte klippeskærene at vise sig forude. Et af kravene til moderne ledere af store offentlige virksomheder er evne og lyst til at kommunikere internt og eksternt. Det manglede Kiærskou, selv om han som chef stillede op, hver gang en dansk soldat blev dræbt i kamp. Men det største klippeskær ramte han for knap tre år siden, da den såkaldte »papkassesag« eksploderede. Kiærskou blev af mange medier udpeget som superskurken, der havde beordret undergivne til at forfalske tal om tilbageholdte irakere til Folketinget. Anklagerne viste sig at være nonsens, men hvis formålet med historien var at skade Kiærskous muligheder for at blive forsvarschef, så lykkedes operationen.

Kiærskou indkasserede tjenestemandslovens mildeste sanktion for ikke at have protesteret mod den måde, hans foresatte i Forsvarskommandoen valgte at opgøre fangetallet på. Både han og den anden anklagede officer i sagen fandt det ikke umagen værd at indbringe sanktionerne for domstolene, da de ingen indflydelse fik på deres stillinger.

Poul Kiærskou er indtil sin pensionering forsvarschefens repræsentant i NATO, og forudser, at han ved siden af sin store interesse for alle slags udendørs aktiviteter – Kiærskou har løbet maraton i mange år – også vil bruge mere tid på blandt andet Hærens historie.