Fyrstinden og svømmepigen

Fyrstinde Charlène af Monaco er tidligere sydafrikansk OL-svømmer, der angiveligt fik en svær begyndelse som fyrstinde af Monaco.

Mærkedage
Foto: ERIC GAILLARD. (ARKIV) Princess Charlene attends a mass at the Saint Nicholas Cathedral during the celebrations marking Monaco's National Day in Monaco, November 19, 2017. Prinsesse Charlene af Monaco fylder 40 år torsdag den 25. januar 2017.. (Foto: ERIC GAILLARD/Scanpix 2018)
Læs mere
Fold sammen

Fyrstinde Charlène af Monaco blev født i Bulawayo i det daværende Rhodesia - i dag Zimbabwe. Ti år senere flyttede familien til Sydafrika, og siden repræsenterede hun som Charlene Wittstock Sydafrika som OL-svømmer ved OL i Sydney i 2000. Hun endte som nummer 5 på 4×100 meter medley og trak sig helt tilbage fra konkurrencesvømning i 2007.

I 2000 havde hun imidlertid truffet daværende prins Albert ved en svømmekonkurrence i Monte Carlo, og det havde gjort indtryk. Prins Albert er 20 år ældre og søn af fyrstinde Grace og fyrst Rainier og med ry som playboy.

Først i 2006 blev Charlène og Albert set sammen igen - året efter, at han havde besteget tronen som fyrst Albert d. 2. af Monaco. Anledningen var vinter-OL i Piemonte-regionen omkring den italienske by Torino.

Samme år flyttede de sammen, og i 2010 blev de officielt forlovet. Fyrsten have givet Charlène en forlovelsesring med en pæreformet diamant omgivet af brillanter skabt af det hæderkronede juvelerfirma Repossi i Paris.

Inden da havde Charlène haft mulighed for et indblik i, hvad der ventede, da de sammen bl.a. deltog i den svenske kronprinsesse Victorias bryllup med Daniel Westling i 2010, og et par måneder inden de selv blev gift i 2011, var de også med, da Storbritanniens prins William blev gift med Catherine Middleton.

Forinden var Charlène, der havde tilhørt den protestantiske kirke, konverteret til katolicismen, hvilket hun strengt taget ikke havde behøvet i henhold til Monacos forfatning. Til gengæld blev det set som obligatorisk, at hun lærte sig fransk, herunder den særlige monegastiske udgave af fransk, samt europæisk hofetikette. Hendes fortrolige og særlige rådgiver er prinsesse Corinna zu Sayn-Wittgenstein samt Hollands dronning Maxima.

En uge før brylluppet var der dog forlydender om, at Charlène skulle have fortrudt. Ifølge det franske ugemagasin L’Express skulle hun have forsøgt at forlade Monaco tirsdagen før brylluppet, efter at hun havde hørt rygterne om, at fyrst Albert igen skulle være blevet far til et tredje illegitimt barn.

I sidste øjeblik havde politi fra Monaco indhentet hende i Nicé Côte d’Azur-lufthavn og beslaglagt hendes pas, hvorefter det skulle have krævet »intens overtalelse« af fyrst Albert og ansatte fra hoffet at få hende til at blive. Efterfølgende afviste talsmænd fra det monargastiske hof hele historien som »ondsindede rygter«.

Derefter blev parret borgerligt viet ved en ceremoni 1. juli 2011 i tronsalen i fyrstepaladset - dog i overværelse af ærkebiskop Bernard Barsi. Hun i hvid brudekjole og han i hvid uniform. Bryllupsrejsen gik til Sydafrika, men efter kun få dage forlød det i spanske og britiske aviser, der havde journalister med på rejsen, at Charlène og Albert ikke sov i samme værelse, men boede på hver sit hotel. Iagttagere konkluderede, at parrets ægteskabelige krise ikke var løst.

I 2014 blev fyrsten og fyrstinden forældre til tvillingerne prinsesse Gabriella og tronarvingen prins Jacques. Hans titel er hans allerhøjeste højhed arveprins af Monaco og markis af Baux.

Havde indledningen på den ægteskabelige lykke været med forhindringer, kan de være løst nu. I 2017 lod parret sig ofte se sammen offentligt, og det blev bemærket, at de holdt i hånd og kyssede og virkede så forelskede som ingensinde.