Fra Kongens Nytorv til Reykjavik

Mikkel Harder Munck-Hansen har haft en karriere, hvor der har været knas undervejs. 29. oktober bliver han 50 år.

»Det kan godt være, at Nordens Hus, et lille kulturhus i Reykjavik, ikke kan forandre verden, men jeg bliver i det mindste nødt til at tro på, at vi kan forandre og måske gøre den bedre,«har Mikkel Harder Munck-Hansen sagt. Foto: Morten juhl/Scanpix Fold sammen
Læs mere

Mikkel Harder Munck-Hansen gjorde lynkarriere i det danske kulturliv og kronede indsatsen med en af de mest indflydelsesrige stillinger i den danske teaterbranche, nemlig som skuespilchef for Det Kongelige Teater, bl.a. efterfulgt af en periode som direktør for de københavnske filmfestivaler.

Men blot fordi der er mere stille om ham i det danske kulturbillede, behøver det jo ikke at betyde, at han er forsvundet. Hvis man ikke synes, man har set så meget til ham på det seneste, er det ganske enkelt blandt andet fordi, han har forladt landet og er draget mod nord. Han har forlagt residensen til Island, hvor han har sat sig i chefstolen for kulturhuset Nordens Hus i Reykjavik. Den smukke bygning, der er tegnet af selveste den finske mesterarkitekt Alvar Aalto, blev til på foranledning af de fem nordiske lande og har det til sin opgave at formidle nordisk kultur og samarbejde. Den hjemlige scene har han dog ikke forladt, for han har de seneste seks år været formand for Dansehallernes bestyrelse – senest i en vanskelig periode for stedet, der har måttet fraflytte lokalerne i Carlsbergbyen, finde ny ledelse og udarbejde en ny strategi fra midlertidige kontorer på Regnbuepladsen i Indre København.

Mikkel Munck Harder Hansen er oprindelig uddannet skuespiller fra skoler i Paris og London, og snart instruerede han også. Sammen med nu afdøde Martin Tulinius overtog han i 1993 den åbne scene, Københavneren, på Nørrebrogade og forvandlede den imponerende til byens unge, formeksperimenterende teater under navnet Kaleidoskop. Det førte ham videre til chefstillingen på det nu nedlagte Radioteatret, og noget overraskende blev han i 2004 udnævnt til skuespilchef for Det Kongelige Teater.

»Jeg kommer ikke som en stor kunstner, snarere som en bureaukrat, der gerne vil instruere, når jeg er klar til det. Jeg håber først og fremmest på at skabe et godt arbejdsklima,« sagde han ved den lejlighed. Sådan kom det ikke til at gå.

Om sin indsats på Det Kongelige Teater har han selv sagt, at han nok fortrød, at han ikke i højere grad satte sine egne ideer igennem og tydeligere markerede en retning. Han var måske for opsat på at please systemet og sine overordnede (læs: teaterchef Michael Christiansen) og døjede desuden med undertiden at skulle søsætte projekter, han ikke selv var 100 procent begejstret for. Trods kunstneriske succeser med bl.a. Katrine Wiedemann og økonomiske med »Thor« i Dyrehaven, bød perioden også på knas med tilskuertal, en lunken presse og tumult, kulminerende i en dramatisk undsigelse fra teatrets førstedame, Ghita Nørby, der i et interview med Berlingske klagede over situationen på nationalscenen og kaldte Mikkel Harder Munck-Hansen »skuespilchefen med det lange navn« hun ikke kunne huske.

Han valgte ikke at forlænge sin kontrakt, og i stedet blev Emmet Feigenberg den skuespilchef, der skulle få glæde af det nye Skuespilhus.

Efterfølgende var Harder Munck-Hansen bl.a. formand for Kulturministeriets Scenekunstudvalg, ligesom han, som sagt, sideløbende stod i spidsen for Copenhagen Film Festivals. Afgangen var ledsaget af et mistillidsvotum fra de ansatte og diskussion om manglende økonomistyring, men Harder Munck-Hansen bedyrede, at det ikke havde noget med hans ønske om at forlade posten at gøre. Han tror fortsat på, at kulturen har en rolle at spille i samfundet.

»Og så kan det godt være, at Nordens Hus, et lille kulturhus i Reykjavik, ikke kan forandre verden, men jeg bliver i det mindste nødt til at tro på, at vi kan forandre og måske gøre den bedre i en eller anden grad,« sagde han i et interview med kulturledelse.dk for et par år siden.