Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
7. august bliver Charlize Theron 40 år. I snart halvdelen af sit liv har Theron imponeret i Hollywood. Mest ros og den største pris fik hun for den rolle, hvor hun på alle måder var grimmest.
Den sydafrikanske skuespiller er vokset op som enebarn på en farm lidt uden for Johannesburg. Gennem hele hendes barndom fungerede farmen som et slags refugium for tilskadekomne dyr, og Charlize har taget lidenskaben for dyr med sig. Det hedder sig, at hun aldrig har mindre end fem hunde derhjemme.
I en periode dansede hun ved Joffrey-balletten i New York, men skiftede spor, da hendes fotomodeludseende åbnede for, at hun kunne indspille reklamefilm for bl.a. Axe og Martini i modehovedstæder som Milano og Paris. Senere har hun erklæret sig glad for, at en knæskade satte en stopper for balletten, for ellers var hun aldrig blevet skuespiller. Inspirationen har hun hentet fra Elizabeth Taylor i »Hvem er bange for Virginia Wolf?«, Robert De Niro i »Taxi Driver« og Dustin Hoffman i »Midnight Cowboy«.
Charlize Theron vandt en Oscar for sin rolle i »Monster« i 2004, hvor hun spillede verdens første kvindelige seriemorder, Aileen Wuornos. Wuornos ernærede sig som prostitueret på Floridas øde motorveje, hvor kunderne overvejende var lastbilchauffører. Den første mand, hun skød, var en pervers voldsmand, der ifølge morderen selv ville voldtage - og måske endda myrde hende. I alt myrdede Wuornos seks mænd i årene 1989 og 1990.
»Jeg var meget beæret over, at en instruktør kom til mig med den slags materiale. Sædvanligvis får jeg kun mulighed for at læse sådanne manuskripter og forsøger derefter at slå dørene ind for at komme i betragtning. At være skuespiller med så mørkt et materiale som »Monster« er hårdt og kan være som en renselse. I stedet for at gå i terapi, kan jeg arbejde. På den måde er jeg heldig,« sagde Charlize Theron, der dengang også var medproducent på filmen.
Da hun vandt sin Oscar-statuette takkede en meget rørt Charlize Theron sin mor igen og igen, og det var der en god grund til. Therons far, Charles, var alkoholiker og blev ofte uberegnelig og ond, når han drak. Han ydmygede hende verbalt. En aften i juni 1991 havde Charles været på en af sine utallige drukture, og Charlizes mor, Gerda, vidste, at det kunne betyde ballade. Hun forberedte sig derfor på det værste. I et land som Sydafrika, hvor alle har våben, lå forberedelsen i, at hun fandt sit skydevåben frem. Da faderen med råb og trusler om, at han ville dræbe både sin kone og datter, begyndte at skyde ind gennem den låste hoveddør, skød moderen tilbage - og dræbte ham.
Charlizes mor blev aldrig dømt for mordet - og kort efter familiedramaet forlod Charlize Theron hjemlandet Sydafrika. Hun drog til Europa, hvor hun efter en karriere som model i reklamefilm, langsomt begyndte at arbejde sig op på det store lærred.
Her kan Theron begå sig i alle genrer, og hun har en frygtløshed, der overgår, hvad man kan forvente af en tidligere fotomodel. Hun har fået os til at grine i »Eight Million Ways to Die« for et par år siden, hun kørte stærkt med elegance og glimt i øjet i »The Italian Job« og hun overtog slet og ret den nyeste »Mad Max: Fury Road«, selv om hun spillede over for den altid meget koncentrerede Tom Hardy. Så meget, at det blev Therons film. Charlize Theron tiltrækker sig som hovedregel hovedparten af opmærksomheden, og det bliver hun forhåbentlig ved med i mange år endnu.