Forskønneren

Jørgen Nørgaard har som tøjmand både gjort København og de kvinder, der lever i byen, smukkere.

Jørgen Nørgaard er ikke længere med i den daglige drift af Nørgaard, men er stadig involveret i 101’eren, den klassiske Nørgaardtrøje, som han designede i 1967, og som siden er blevet solgt i millionvis.
Læs mere
Fold sammen

»Han er en af de store,« sagde redaktionssekretæren, da hun afleverede opgaven med at skrive fødselsdagsomtale af Jørgen Nørgaard, der 4. august fylder 85 år.

Men lad os bare sige det, som det er. Han er den største i sin branche. Der er ingen over og ikke nogen ved siden af Jørgen Nørgaard. Han var den første, der i Danmark forstod, hvad ændringerne i ungdomskulturen efter Anden Verdenskrig ville komme til at betyde for den branche, han var vokset op i.

For Jørgen Nørgaard kommer fra en familie af manufakturhandlere, der siden 1863 havde drevet butik på Amagertorv. Men i 1958 besluttede Jørgen Nørgaard, efter at have arbejdet i Bremen, Berlin og London, at ændre den daværende butik fra et magasin, hvor man solgte sørgetøj, til en butik, der henvendte sig til unge.

At kunne aflæse tidsånden

I dag lyder det ikke så vildt. I 1958 var det ret vildt. For indtil da havde pæne folk fået syet deres tøj. Jørgen Nørgaard solgte færdigsyet tøj, der hang på bøjler i butikken, og før det havde der været børnetøj og voksenliv, ikke noget mellemtrin mellem spadseredragt og blondekyse. Men da teenagekulturen skabtes, gav han den mulighed for at bruge tøjet til at definere sig – og til at lægge afstand til forældregenerationen.

Det er i sig selv en bedrift at kunne aflæse tidsånden så klart, men det, der er lige så imponerende ved Jørgen Nørgaard, er hans konstante insisteren på at gøre sig umage. Hans butik solgte ikke bare tøj til unge mennesker, både egen produktion og nye mærker som Kenzo, Cacharel og Jean Paul Gaultier, som han tog ind i butikken, og han nøjedes ikke med at lade butikken være salgslokale. Her var også fokus på udsmykning og på dekorationer, hvor kunstnere blev inviteret til at bruge vinduet mod Strøget.

På samme måde har Jørgen Nørgaard kæmpet for, at Amagertorv blev andet end bare en standardgågade, både ved at kæmpe mod tivolisering med turisttog og alt for mange stativer på gaden, ligesom han tog initiativ til den belægning, som blev lagt i 1993 og er tegnet af Bjørn Nørgaard, fordi han elsker området, har han selv sagt, og den, man elsker, skal have det så godt som muligt.

Han er ikke længere med i den daglige drift af Nørgaard, men er stadig involveret i 101’eren, den klassiske Nørgaardtrøje, som han designede i 1967, og som siden er blevet solgt i millionvis. Nørgaard har, fortæller hans søn Mads, som har overtaget sin fars butik, vetoret, når det gælder større ændringer af trøjens design. Og hans rolle er aldrig at være den konservative nej-siger, men selvfølgelig og helt i tråd med hans livsvirke at være den, der sikrer, at trøjen bliver ved med at være så god som overhovedet mulig.

Da han fik overrakt Elles ærepris, forklarede han selv trøjens enorme succes ved, at den udover at være praktisk, brugbar og alt det andet fornuftige, helt simpelt, at den »giver så smukke bryster«.

Han ejer og driver stadig en række ejendomme centreret omkring Amagertorv.

Jørgen Nørgaard, har udover Mads Nørgaard, der nu driver Nørgaard på Strøget, sønnerne Jens, der ejer Café Europa og driver en række kantiner, og Kristian, der er invalidepensionist, samt datteren Julie, der er maler. Han fejrer fødselsdagen med reception. Naturligvis på Café Europa, midt på Amagertorv.