Forfatteren Maria Gerhardt er død

Natdronningen, DJ og forfatteren er gået bort efter længere tids sygdom. Maria Gerhardt blev 39 år.

ARKIVFOTO. Maria Gerhardt, der også er kendt som Djuna Barnes, er død efter lang tids kræftsygdom. Fold sammen
Læs mere
Foto: Christian Liliendahl
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hvordan beskriver man et liv, der stadig befinder sig midt i det hele?  Hvordan tegner man et menneske, der stadig er i gang med at udvikle sig – og som nu er død. Kun 39 år gammel.

Jeg har hørt om Maria Gerhardt hele mit liv. Først vidste jeg slet ikke, at det var hende, vi talte om. Dengang i slutningen af 90erne var hun kendt som dj’en Djuna Barnes, der spillede en kompromisløs og original blanding af electrorock, diskopunk og hip hop på de københavnske scener. Kunsternavnet var lånt af den modernistiske lesbiske forfatter Djuna Barnes, der huserede i 1930’erne, men danske Barnes var ikke bare kendt i homo-miljøet. Efter debuten i 1998, hvor hun spillede 10 timer i streg ved en gadefest med 1000 gæster, blev hun kendt for sine acts på først undergrundsklubber og siden større steder, ved ferniseringer og på festivaler i ind-og udland.

Men selvfølgelig var Maria Gerhardt ikke bare musik.  Hun var også venstrefløjsaktivist, klummeskribent, musikkonsulent i modebranchen og forfatter. Hun var medstarter og redaktør af magasinet Københavner.

Og så var hun i den grad cool.

Maria Gerhardt havde et sikkert gehør for, hvad der var hipt. Hun stolede på sin egen dømmekraft og havde evnerne til at fornemme, hvor man skulle være med. Hvor tingene bevægede sig.  Det siger meget om Gerhardts kant, at hun formåede at være Blachmanns hjælper i X Factor uden at miste sin respekt i undergrundmiljøerne. X Factor gjorde ikke Maria Gerhardt ligegyldig. Hun gjorde tværtimod formatet mere cool.

Samme coolness går igen i hendes debutroman, »Der bor Hollywoodstjerner på vejen«, der udkom i 2014. Gennem to spor fortælles om kærligheden til Rosa, som Maria elskede på afstand gennem 15 år, før de endelig blev et par. Og om den kærlighed, der skal kæmpe for at finde sin balance, da Maria opdager og går i behandling for brystkræft.  Sygdommen hørte man hurtigt om i København, for Maria Gerhardt forsøgte ikke at skjule noget. Både på Facebook, Instagram og i sin bog stod hun modigt ved sin sygdom – og sin forfængelighed.

»DJ-dronning kalder de mig. I avisen. På internettet... Jeg ligger og tænker på at abdicere. Hvordan kan man det, når man er forfængeligt anlagt?,« skrev Maria Gerhardt, mens canceren voksede og andre festede videre et andet sted.

Hun stod ved sin sygdomshistorie uden klynk – visse steder med en kulsort humor. Det er hård og gribende læsning.

»Man kan ikke både være lesbisk, syg og ked af det. Det er en kategori for meget,« konstaterede Maria Gerhardt i bogen med endnu et spark til de kasser, hun så ofte formåede at håndtere og springe.

Selv voksede hun op på Amager, som barn af en enlig mor. Datteren fik tidligt ambitioner og var mere end almindeligt god til fodbold. Det er beskrevet i Gerhardts næste bog, digtsamlingen »Amagerdigte«. fra 2015

»Den største/den bedste/den stærkeste/det er min brist/min unge mund, der taler,« som Gerhardt skrev i det, hun selv benævnte som »sportsdigte« under årets Bogforum - før hun tilføjede, at hun ikke for alvor fik drevet det så vidt med sporten:

»Alkohol reddede mig fra en elitesportskarriere,« hed det tørt fra scenen.

Sandheden er selvfølgelig større. Maria Gerhardt blev både festens dronning og en spirende forfatter. Hun fandt sin litterære stemme og efterlader sig et forfatterskab, der bliver afbrudt alt for tidligt. Nøjagtigt ligesom hendes liv.

For kun en uge siden udkom Maria Gerhardts tredje bog.  »Transfervindue – fortællinger om de raskes fejl« er en utopisk fremstilling af det Nordsjælland, hvor hun levede frem til sin død. Den fik fem stjerner i Berlingske og blev beskrevet som »Smerteligt smuk. Prosa af fineste slags. Og næsten ubærlig.« af litteraturredaktør Søren Kassebeer.

Maria Gerhardt efterlader sig kæresten Rosa og en søn. Hvad det ellers kunne være blevet til, finder vi aldrig ud af.

Festen er slut, stemmen er stille. Men det er et stærkt aftryk, der står tilbage.