Førsteelsker på kontrakt

Peter Lodahl er operastjerne med omfattende opgaver i udlandet - men har også fast job i solistgruppen på Det Kongelige Teater. Hvordan ser han på fremtiden? 7. januar fylder han 40 år.

Peter Lodahl.    Foto: Kim Matthäi Leland Fold sammen
Læs mere

Mange heltetenorer ligner ikke helte ret meget.

Peter Lodahl er så en undtagelse: Høj og bredskuldret og en anelse sydlandsk. Selv en knægt fra Herning kan springe ind som troværdig førsteelsker overalt på kloden.

Den danske tenor var fast solist på Komische Oper i Berlin i mange år. Men da muligheden for et job i Danmark dukkede op slog han til. Lodahl lod sig knytte til solistgruppen på Den Kongelige Opera og kan snart opleves i to roller: Dels som Don Ottavio i Mozarts »Don Juan«, dels som den håbefulde Fenton i Verdis »Falstaff«.

Han er gift med skuespillerinden Katrin Weisser - kendt fra talrige krimier på tysk TV og efterhånden også aktiv på dansk jord, senest med en mindre rolle i »Arvingerne«.

Tenoren kan lide sit liv på dansk jord. Også selv om han sagtens kunne fylde sin kalender med opgaver i det store udland.

Giver teatret dig fri til den slags?»Jeg får ja nogle gange og nej andre gange,« siger han til Berlingske.

»Når jeg får nej, kan det da ærgre mig i lang tid efter. Også fordi de store operahuse ikke nødvendigvis ringer igen.

At være på fast løn giver omvendt en vis sikkerhed - hvilket familiefaderen i mig prioriterer højt.«

Savner du aldrig dine roller i Berlin? »Jeg savner dem næsten hver dag. At vende hjem til København var ikke nogen opgradering for karrieren. Ledelsen på Komische Oper var glad for mig og har stadig ikke ansat en ny i min stilling.

Men jeg er nu vældig glad for Det Kongelige Teater og ser det som et virkelig godt hus med masser af muligheder.«

Hvad kan et hus som Komische Oper? »Det er jo meget foran med det nyeste inden for opsætninger. Man giver ikke kun publikum, hvad det vil have - men er også med til at definere genren.

Og selv om mange forestillinger har været kontroversielle, så bakker folk op om dem. Stort set alle de nye produktioner kører med en belægning på 100 procent. Lidt af et særsyn i dag.«

En af de helt store opgaver udenlands i 2014 hedder »Mitridate«.

Mozart skabte operaen kun 14 år gammel og gav samtidig tenorerne grå hår i hovedet. Dens titelrolle hører til de mest udfordrende overhovedet.

Peter Lodahl synger den på Drottningholms smukke barokscene i Stockholm til august. Og ja, han er for længst gået i gang med forarbejdet. Hvilket viste sig som lidt af en opgave i sig selv.

»Operaen spilles jo ikke så ofte. Bare det at finde noderne til den var ikke nemt. Jeg ledte efter partituret tre steder i Berlin og to steder i London.«

Hvordan får man sådan en rolle rent praktisk? »Lige dét her gik ret nemt. De havde hørt om mig og ringede bare.

Men sangere går ellers til audition. Operahuset annoncerer en planlagt opsætning - hvorefter man stiller op og viser, hvad man kan.«

Vel også hvordan man ser ud? »Også det, ja. Jeg blev engang spurgt om en rolle, fordi de kunne lide min stemme. Men da jeg tog ned og mødte instruktøren - så syntes han, jeg så for ung ud...«

Hvilke drømme har en Peter Lodahl for fremtiden? »At synge Lensky i »Eugen Onegin« igen. Jeg kunne også godt tænke mig flere roller i det franske repertoire. Partier som dem i Massenets »Manon« eller Gounods »Faust«.

Tilbuddene har faktisk også været der. Jeg kunne bare ikke tage imod dem. Enten fordi jeg måtte passe min kontrakt med Det Kongelige Teater - eller fordi de ikke var gode for min stemme på det tidspunkt.«

En sanger skal passe på sit instrument...»Det er meget vigtigt. Min kollega Tuva Semmingsen har et godt udtryk: At man som sanger skal skynde sig langsomt. Vi skal kræve det yderste af vores stemme, men aldrig én eneste procent mere.«

Og du føler, at du er klar til de russiske og franske roller?» Præcis. Jeg tror faktisk, at mine ti bedste år i karrieren begynder lige nu.«