Fodvask med fjernvarme

85 år Lennart Larson, tekstilmanden, der blev energipolitisk ypperstepræst.

Lennart Larson – tænk på miljø og ressourcer. Fold sammen
Læs mere
Foto: Scanpix

Lennart Larson var grøn i sin energipolitiske tankegang længe før nogen anden. Han kunne – og kan – tale i timevis om den danske model med fjernvarmens fortræffeligheder fremført gennem danskudviklede, præfabrikerede rør. Et system på vej ud over kloden.

Selv om den oratoriske realpolitiker har lagt op, kan han i sit 85. år – som fuldbringes i dag – glæde sig over, at princippet med overskudsvarmen fra elproduktionen også er blevet en værdifuld medspiller i det aktuelle globale CO2-regnskab. Og at branchens eksportorganisation DMDH, som han tog initiativ til for 30 år siden, i næste måned er på vej ind i Kasakhstan med sin knowhow.

Som Mr.Fjernvarme siger: Man skal ikke bruge højværdig energi til at varme vand til at vaske fødder i. El og naturgas kan bruges mere nyttigt og dynamisk til andre formål. Så benyt fjernvarmet vand til fodvasken!

Følgelig synes han, indførelsen af naturgassen overordnet set er en samfundsøkonomisk skandale.

Før det energipolitiske kald var Lennart Larson respekteret tekstiltekniker, der sluttede karrieren som adm. direktør for Odense Textilfabrik gennem 21 år.

Skånsk s forsvandt
Det tidligere folketingsmedlem (V) og fhv. rådmand i Odense har 50 procent skånsk blod i årerne. På dåbsattesten fra København står Larsson med to s’er. Da han skulle på valglisterne på Fyn, fik han ministeriel tilladelse til at stryge det ene s; for vælgerne skulle nødig tro, han var så svensk, at det gjorde noget.

Med nye hjerteklapper og en pacemaker – hurra for vort sygehusvæsen – er tempoet gået en anelse ned – og Larson overvejer, om han igen i år sammen med sin trofaste viv Annie for 15. gang skal åbne sommerbiksen Lennarts Lade i deres fritidslandbrug i kulturlandsbyen Stoense på Langeland.

I går drog ægteparret med børn og børnebørn til Tyrkiet. Med SAS! Mon ikke tyrkerne også får en sang fra det fjernvarme land – de kunne nok trænge til det.