Finlands milde modernist død

Han komponerede i Sibelius’ tradition og skabte et værk for fugle og orkester. Einojuhani Rautavaara er død, 87 år.

Horder af musikere, dirigenter, komponister. Finland i det 20. århundrede var musikmiraklernes land. En af dem var Einojuhani Rautavaara, der netop er død, 87 år gammel.

Rautavaara fik aldrig samme udbredelse som mentoren Jean Sibelius. Han komponerede vel heller ikke med den konsekvens, man kender fra kollegaen Kaija Saariaho. Men hans bedste værker er stjernestunder i europæisk avantgarde og vakte opmærksomhed langt uden for modernismens sædvanlige kreds.

Rautavaara studerede hos legenden Aarre Merikanto på konservatoriet i Helsingfors frem til 1952 og fik straks efter stipendium til et ophold ved Juilliard School på Manhattan. Lærerne var i begge tilfælde komponister til den blide, venlige, traditionelle side – hvilket på ondt og godt skulle tegne hans egen karriere på det musikalske parnas.

På ondt fordi smagen ved Sibelius’ død i 1957 havde skiftet retning mod avantgarden med alle dens udfordringer for ørerne. Kritikerne anerkendte Rautavaara som en af de store i tiden, men savnede på godt dansk grimhed. Selv hans mest modernistiske ting lyder i retning af romantikken.

På godt fordi hans romantiske tone var så velkommen midt i avantgardens stormvejr. »Cantus Arcticus« fra 1972 fik det bedste ud af begge lejre og er forblevet en succes: De tre satser blev skabt for stort orkester og optagelser af fuglestemmer fra de arktiske egne. Også nogle af hans solokoncerter kommer stadig på programmerne af og til, sædvanligvis med de tre klaverkoncerter som publikumsfavoritter.

Hans hovedværker rent kunstnerisk er vel de tre operaer om tre kendte kunstnerliv: »Vincent« fra 1987 om Vincent van Gogh, »Aleksis Kivi« fra 1996 om forfatteren af samme navn og senest »Rasputin« fra 2003 om den russiske munk og folkeforfører. Rautavaara ernærede sig hele livet som underviser på sit gamle konservatorium – fra 1966 som lektor, fra 1976 til 1990 som professor. Han har også ad den vej fået stor indflydelse på generationerne efter.