Farvel til en underspillet teaterchef

Portræt: Det Kongelige Teaters nu afgående førstemand, Erik Jacobsen, er kendt som problemknuser.

Erik Jacobsen fratræder sin stilling med udgangen af 2013, men rømmer allerede sit kontor fredag. Fold sammen
Læs mere
Foto: LISELOTTE SABROE
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Når den lune, lidt underspillede Erik Jacobsen er blevet tvunget til at fratræde her og nu som Det Kongelige Teaters chef, kan han gøre det med god samvittighed.

Han har benhårdt kæmpet nationalscenens sag siden 2008, og det på ganske svære betingelser. F.eks. har organisationen lidt under at have ganske få stabsfunktioner, der kan sikre strømlining af organisation og eksekvering af strategi.

Alligevel har han fået saneret det Det Kongelige Teater økonomi, bl.a. ved kontante fyringsrunder. Elendig økonomi er afløst af en forventning om, at tallene går i plus i år. Bortset fra »Onde Ånder«, der går på Skuespilscenen i denne tid, har der ikke været publikumsfiaskoer.

Hvor offentligheden kendte forgængeren Michael Christiansen som en markant og udadvendt ledertype, er Erik Jacobsen mere lavmælt. Det er velkendt, at han ikke stiller sig op og tager æren i pressen for de fælles resultater. Tværtimod lader han de kunstneriske chefer få stort spillerum til at lægge den kunstneriske linje og fylde i offentligheden. Når det gælder den kunstneriske linje, har han dog holdt sig fuldstændigt i baggrunden og været meget usynlig. Skudsmålet er dog entydigt, at Erik Jacobsen er et redeligt, ordholdende menneske og professionel topleder.

I et så kreativt og sensibelt miljø som Det Kongelige Teater er man vant til de store følelser. Scenekunstens lidenskab har Jacobsen da også skullet forholde sig til med vanskelige sager som trivselsproblemer og påstået kokainmisbrug på balletten, der eskalerede i en sådan grad, at offentligheden i et døgns tid kom i tvivl om, hvorvidt Erik Jacobsen havde den nyudnævnte formand, Stine Bosses, tillid.

Krisen stilnede af, og teaterchefen har siden kastet kræfter i at modernisere organisationen, der er meget anderledes end andre statslige virksomheder.

Men forholdet til den udadvendte, medieglade bestyrelsesformand Stine Bosse beskrives af kilder som dårligt. Det så gæsterne ved Jacobsens 60 års-reception, hvor bestyrelsesformanden holdt en ret klinisk tale, der lignede en afskrift af det cv., pressen havde fået op til den runde dag.

Der har historisk været modsatrettede forventninger til en teaterchef, om det skulle være en DJØFer med kunstnerisk sans, eller en kunstnerisk sjæl med forretningsforståelse.

Med Jacobsen fik man det første, en centraladministrationens mand: Resultatorienteret i kraft af sin administrative tyngde, store erfaring og operative blik. Jacobsen er kendt for at kunne læse det politiske spil, som tidligere departementschef i Kulturministeriet, i Miljøministeriet, og i hans periode som administrerende direktør i Københavns Kommune.

Nu vil den nye bestyrelse, der blev udnævnt i Uffe Elbæks kortvarige periode som kulturminister, noget andet, og melder, at de ønsker en yngre, mere kunstnerisk funderet profil. Fratrædelsen kommer som et lyn fra en klar himmel, og jagten på Jacobsens afløser er allerede gået ind.